lørdag den 17. december 2011

Jeg er så træt af nisser

- Eller måske mere af mig selv!

I dag har jeg stået i den længste kø hos Toys-R-Us og pakket julegaven ind i det mest kedelige papir, som de har i store ruller på pakkebordet.

Hjemme hos os har vi nemlig nisser, to nisser.


Af brevet fremgår det, at de kommer med en gave hver søndag og især Xandar er fyldt med spænding. Sommetider i løbet af ugen kommer de også forbi julesokken med lidt knas, men søndag er gavedag.

Jeg lægger ikke skjul på, at min hverdag er blevet noget anerledes end hvordan den har været det seneste 1½ år, da jeg nu også sidder inde på hovedkontoret hos Lauritz.com. Så jeg har tænkt, at jeg må hellere være i god tid med julegaverne og især de vigtigste, nemlig til børnene.

Da jeg kom hjem med julegaver for  noget tid siden, havde jeg ikke lige tid til at pakke dem ind, så jeg smuttede hurtigt ind på kontoret. Ned i to poser, rullet sammen og så ellers ind bag alt det andet rod derinde og så tænkte jeg; det er et projekt i aften.

Julehygge
Xandar havde fundet den store julekasse frem og var ved at tømme det hele for kugler, guirlander, gamle grankogler osv.


I al begejstring med alle de skønne glaskugler smutter en væk fra ham og vupsi, så er der glasskår over det hele.
Jeg må frem med støvsugeren og alt imens går Xandar ind på kontoret, for den maskiner larmer jo.

"TAAAK" - er det næste jeg hører, alt imens jeg støvsuger de mange skår væk. Xandar kommer løbende ind i stuen råbende med store glade øjne og armene oppe: "Tak Nisser, det er jo lige hvad jeg har ønsket mig!!!"

F... han havde fundet julegaven, som jeg ikke havde pakket ind og for pokker, jeg kan da sagtens forstå han var glad. Det var jo netop hans store ønske.

Nøj, jeg var træt af mig selv.
Så i dag har jeg for alt i verden pakket gaven ind på forhånd og den er ude i bagagerummet i bilen, indtil jeg har udtænkt en plan om, hvor jeg gemmer gaven, så nisserne ikke finder den igen?!

lørdag den 5. november 2011

Og så blev der fest

Til min store glæde så jeg i opskriftsbogen, at jeg ikke behøvede at bage de der pølsefingre fra bunden. Bevares det havde jo nok smagt bedst, men med tiden imod mig var jeg lettet.
Pølsebrød, kyllingepølse, champignon og en klat ketchup, voila!

Det var en super god fest og jeg glæder mig faktisk allerede til næste år, jo-jo...


I al hast nåede jeg at tage disse billeder:

Radiser fandt jeg ikke, så det blev en champignon som negl


Uha, der skulle laves mange

Jeg fik ikke taget nogle billeder af mig selv, men jeg har fundet dette på FB fra festen.

Jeg kan forsikre, at det er meget varmt med sådan en kahyt på hovedet
Så var der en der havde lavet denne geniale kage til kaffen. Det er faktisk kage og den smagte godt!

Min hjerne skulle overbevises mange gange om, at det rent faktisk var spiseligt!

Phillip havde jo sat hele familien i gang med projekt Deadmau5, som udklædning til festen.
Jeg anede ikke hvad det var, men hurra for YouTube og deres vejledning.
Det blev et familieprojekt i hele efterårsferien i Nordjylland.
Bedstefar fandt en kugle ved havet, Phillip skar ud og malede og lavede ørerne og Birgitte og jeg limede stof. Den blev helt vild fed.

HalloweenDeadmau5 version familien Horsmark

Jeg  vil selvfølgelig også følge op på Amio og Lauritz, men det fortjener et indlæg helt for sig, for det er en helt anden fest:)

mandag den 24. oktober 2011

En holdning er gældende indtil der er ny

På fredag skal der holdes fest i Phillips klasse og temaet er Halloween.
Jeg sidder i forældrerådet og da jeg blev valgt ind, var denne fest allerede planlagt, så jeg måtte tage en dyb indånding og sige til mig selv: "Okay Ann-Karina, hvor længe havde du forventet det holdt?"

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg elsker traditioner, men jeg har stadig svært ved at forholde mig til alle de der "moderne" traditioner der bl.a kommer fra USA.
Tidligere i Danmark hed denne aften allehelgens aften, dog er denne tradition stort set glemt og er genopstået de seneste 10 års tid med inspiration fra USA og nu skal vi så kalde det Halloween.
Jeg ved godt, at jeg nok lyder lidt gammeldags, lidt ligesom alt det der med soyamælk og kikærter, som jeg har svært ved at invitere ind i mit køleskab.

Nu er der så denne fest og som repræsentant fra forældrerådet, er der også forberedelser til arrangementet.
Jeg skal blandt andet bage afskårne pølsefingre til ca. 60 personer, så heldigvis har jeg allieret mig med denne bog, for jeg er helt ny i denne tradition.

Foto lånt her
Så hvis jeg ikke lige tager telefonen torsdag aften, så er det formentlig fordi jeg står med dej og pølser til op over begge ører og på fredag skal jeg svinge en flaske ketchup over dem alle, så de ser blodige ud, alt imens jeg skal iføre mig et kostume.

Børnene glæder sig, ikke mindst fordi deres mor nu deltager i en tradition, som jeg tidligere har frabedt mig en deltagelse i.








mandag den 17. oktober 2011

Let på tå

Der kom lige en disco queen op i mig et kort øjeblik i dag.
Jagten på en neglelak i Thisted i dag, fik mig forbi et butiksvindue med disse stiletter.



Sommetider falder mit hjerte for noget helt andet end min sædvanlige stil. Når en beklædning eller et tilbehør skiller sig ekstremt ud fra alt det andet og det er så gennemført med ping og pang, så holder det simpelthen for godt.
Jeg købte dog ikke disse sko, selvom jeg er sikker på, at det ville se vildt godt ud nytårsaften med den sorte kjole og glimmer der drysser af overalt hvor man træder.
De var desværre kun tilbage i str. 36 og det var lige småt nok til mine fødder, så jeg må op på tå i nogle andre stiletter næste gang jeg skal danse og "svinge træbenet".

lørdag den 1. oktober 2011

Skjuler du noget?

Jeg var så heldig, at blive ringet op torsdag aften og om jeg var interesseret i 2 fribilletter til optagelserne til fredagens "Skjulte Stjerner?"
Lidt pudsigt, for det er ikke længe siden, at jeg ytrede et stort behov for at komme lidt væk fra Udkantsdanmark og ind til byen for, at få lidt kultur og adspredelse fra den daglige trommelum.

For at være helt ærlig, har jeg ikke været klistret til skærmen hver fredag for at følge med, men jeg har da set noget af programmet og om ikke andet i hvert fald afgørelsen.
Merlin kl. 20.00 på Ramasjang er familiens trækplaster foran TV´et i disse dage.


Selvom der var mindre end 24 timer til arrangementet og en hverdag der til tider er hektisk, så valgte jeg at sige "ja tak."
Én ting er, at begrænse nye projekter i hverdagen, noget andet er, at sige "ja tak" til en oplevelse, som sjældent kommer forbi, så selvfølgelig skulle jeg afsted.

Joan og jeg blev ikke TV-stjerner i går, men tilgengæld fik vi de bedste siddepladser.
Lige foran scenen, der var ikke meget mere end 2 meter og med pressen lige bag os.
Kameraet var ved siden af og lige oppe over hovedet på os, svævende frem og tilbage.Vi kunne sidde og få øjenkontakt med sangerne uden, at skulle bekymre os om, at vi kom til at se mærkelige ud på TV og vi kunne lave et lille ugen-har-været-lang-gab ud af højre mundvig, knibe en tåre eller vise vores forundring over danskernes sms-afstemning.



Jeg kan forsikre, at jeg er ikke et sangtalent og jeg skjuler gerne min sangstemme overfor andre. Dette er det tætteste på en sangscene jeg kommer og jeg overlader trygt scenen til talenterne og jeg kan sagtens bære over med en falsk tone i ny og næ.

onsdag den 28. september 2011

Smil til FruSkrap

I går startede som en øv-dag.
Jeg var egentlig lidt småsur fra morgenstunden og der var et par udfordringer i vente, hvor jeg skulle være FruSkrap.
Det er aldrig rart, at skulle være FruSkrap, men bagefter er det ofte en lettelse.

Til trods for, at solen skinnede var jeg så rasende i mit sind, at jeg ikke opdagede meget af det lune vejr, lige indtil Hr. Post kom kørende i sin gule bil.

Johanne, en butiksejer på Amio.dk havde sendt et brev til mig.
Jeg blev simpelthen så rørt og jeg smilede helt op til begge ører.

Uanset humør, så er jeg så taknemmelig for denne kærlige hilsen og lige i går var en endnu mere speciel dag, at modtage en konvolut på, da det fik smilet frem hos mig igen.


Se blot her, er den ikke fantastisk. Jeg er helt vild med min nye ring fra Sesam Sesam


Ringen er blød, rund, fin og får smilet frem, som mit humør jo oftest er.
Heldigvis er dage med dårligt humør som i går sjældne og det blev jo også kun kortvarigt.
I dag kan jeg igen nyde solen og min nye fingerring, med et smil.

lørdag den 17. september 2011

Har du fået sat dit kryds... i din kalender?

Det er nu egentlig ikke på grund af dårlig planlægning af min hverdag, at jeg ikke har fået skrevet længe på min blog.
Det har været en prioritering, at lukke ned for computeren i ordentlig tid hver dag, for også at have fritid og familietid og nu hvor jeg hverken kan trylle eller er i besiddelse af en krystalkugle og ved hvordan morgendagen ser ud, så har jeg været benhård i arbejdstid og fritid. Det er så gået ud over min skrivne stund her på bloggen i min fritid.
I den seneste tid har projekterne væltet ind og flere har overlap og må laves samtidig for, at alle trådende hænger sammen i sidste ende.

Apropos fritid og arbejde, så har vi lanceret Krea Kalenderen på Amio.dk, så vi alle på Amio.dk meget nemmere kan planlægge og overskue både fritid og arbejde.


Besøg Krea Kalenderen på Amio.dk her

Denne kalender er første spadestik til de kommende projekter vi er i gang med, så bær over med mig kære læser, jeg er tilbage igen så snart jeg har tiden og overskuddet til, at dele lidt om livet bag Amio.dk og hverdagen i Udkantsdanmark.


fredag den 2. september 2011

Ærgerligt, at du gik i mandags

Vi burde nok have taget en robåd med os i mandags, da turen gik fra Tappernøje til Herning.
Det regnede hele dagen og aldrig har jeg været så gennemblødt af regn, da vi løb fra vores parkerede bil til Boxen i Herning.
George Michael koncert var i vente.

Det var jo som forventet en meget anderledes koncert, end den vi var til i Stockholm for nogle år tilbage.
Bevares, hans stemme kan jeg ikke sige noget dårligt om, men han nåede ikke rigtigt ud over scenekanten på samme måde som i Stockholm.

Tilgengæld så fortalte han meget om sit liv og hvilken betydning den enkelte sang havde for ham, så jeg fik en anden slags oplevelse af George Michael, end blot sang og flot sceneopsætning.

Som afslutning på koncerten, fik vi ikke blot ét ekstranummer, men hele tre.
Det var en fantastisk afslutning på en god og stemningsfuld koncert. Oppe på scenen var hans kor og få instrumenter trådt frem og så fik vi ellers alle de gode gamle hits, så mit træben og hofterne kom i svingninger, alt imens vi alle stod og klappede og skrålede med.

Desværre var der allerede en del, der havde rejst sig for ikke at skulle stå i kø for at komme ud, men come on, det er jo ikke Parken vi er i... Ærgerligt, for det var nok et af de få øjeblikke han kom lidt ud over scenekanten.

Ingen ville give slip, så efter en lang klapsalve, så kom han igen og sluttede af med; I Remember You og det vil jeg også gøre:)

torsdag den 18. august 2011

Helt alene

Med al hast tog jeg min telefon og åbnede mit TDCPlay og hentede TøseJegErAleneHjemmeMusik, da Jesper bakkede ud af indkørslen. I dag har jeg hentet alt hvad jeg kunne få fingrene i med Eva Cassidy, en vidunderlig sangerinde som desværre døde af kræft blot 33 år gammel.
Er du også alene hjemme en dag og ikke rigtig kan finde musik til dit humør, så er hun lyttebøfferne værd!

Økologi skal spises og så slutter det vist også der
Jeg gjorde klar til, at tage mig et langt bad i fred og ro, da jeg havde sunget stemmebåndet varmt.
Det, at kunne få lidt mig-selv-tid uden at blive afbrudt af spørgsmål om morgenen, når jeg egentlig ikke er helt klar til at snakke, er en nydelse. Ikke noget med; "mor har du set mit bælte" eller "ved du hvor mine cykelnøgler er?", mens man står der under bruseren.
Jeg ville "fejre" stilheden og mig-selv-tiden med en økologisk bodyscrub, det er nemlig ikke ofte jeg når det en tidlig torsdag morgen.
Bevares, jeg har ikke købt den igår, måske for 6 måneder siden. Den var lidt tør og klumpet, men jeg tænkte, at det går nok, når jeg får tilsat den under rindende vand. Men ak!
Til min store overraskelse blev det som harpiks jeg havde smurt mig ind i. Jeg kunne næsten heller ikke adskille mine fingre, det klistrede overalt. Så var gode råd dyre!
Jeg smurte mig ind i sæbe, men det gjorde da kun ting værre.
Så ud af brusekabinen og åbne skab nr. 1. En ny tube sæbe blev tømt ud i mine hænder og jo da det blev lidt bedre, lige indtil jeg skyllede det af, så klistrede det igen. En gang til, men nej det virkede simpelthen ikke.
Ud af brusekabinen igen, åbne skab nr. 2. Aha - ansigtscrub, så kan jeg måske skrubbe sagerne af min krop. Nope, heller ikke det virkede.
Ud af brusekabinen igen. Jeg åbnede skab nr. 3 og der står alle rengøringsmidlerne. Jeg stod et kort øjeblik og tænkte, om det var rensebenzinen jeg skulle tage fat i nu, for jeg var godt rasende og fortvivlet.

Nu får du lige noget at kigge på, så du er klar til at læse videre-der er vist også lidt økologi her!

Glimt fra et fristed jeg nyder at være forbi:)


Økologi, nu kan det rende og hoppe
For nogle år tilbage skulle min tidligere frisør farve mit hår med noget økologisk barkhalløj, det skulle nemlig være så godt. Jaja, da jeg havde fået det vasket ud, havde mit hår en total udefinerbar farve, altså det hår der var tilbage. For resten af mit hår lå da i frisørstolen, faldet af!
Så jeg er ikke helt begejstret for det der økologiske halløj, medmindre det er fødevarer.

Rensebenzin - hmm næ det er vist ikke alt for godt at hælde ud over min krop, selvom jeg var da klar til næsten hvad som helst til at fjerne det tykke, klistrende stads på min krop.
Tænke, tænke, tænke. Heldigvis, så fik jeg gavn af al den der unødvendige paratviden der er blevet kastet ind i min hjerne i årenes løb, også kemi. Løsningen var klar: Den der økologiske bodyscrub indeholdt jo en masse økologisk mandelolie, diverse afslappende, opfriskende, jeg fjerner din appelsinhud æsteriske olier.
Fedtcreme har jeg, så jeg laver da lige en; jeg ophæver dig din klistrende, grynede masse med min ikke økologiske fedtcreme og voila, så kunne jeg ånde lettet op.

Nu sidder jeg så her med min musik og er helt bestemt uden en eneste død hudcelle på min krop og én ting er sikkert, jeg glæder mig til næste gang jeg er alene hjemme. Dog er jeg så færdig med økologiske skønhedsprodukter, så fremover vil jeg nøjes med min økologiske gulerod og piskefløde.

mandag den 15. august 2011

Sprechen Sie deutsch - NiksenBiksen!

Det er simpelthen fantastisk. Jeg sidder i denne skrivende stund med min bærbare på skødet i sofaen og nyder det meget sjældne vejrfænomen i Danmark; solen.
Ikke alene skinner solen lige nu, men jeg har været lidt rastløs den seneste 1½ time. Xandar faldt nemlig i søvn lidt over seks til aften, så der har simpelthen været en stilhed i huset denne aften, som sjældent sker. Det er ligesom dengang han var helt lille og klokken syv om aftenen var han puttet til natten. Tiden om aftenen var noget andet dengang og jeg nyder det i fulde drag lige nu, må jeg indrømme.

Så jeg har haft god tid til at se Go´aftenDanmark med et spændende interview med George Michael (jeg glæder mig til koncerten den 29.august i Herning) og Phillip og jeg har kæmpet os igennem de nye bøger der skulle bindes ind.
Jeg bliver aldrig nogen specialist i det med at pakke bøger ind og jeg er så taknemmelig for opfindelse af tape.


Tænk sig, Phillip er nu 7.klasses elev, med tysk på skoleskemaet.
Godt det ikke er mig, der skal tysktimerne igennem en gang til. Heldigvis havde jeg en tysklærer som terpede grammatik og jeg var så bange for hende dengang, at jeg stadig kan huske remsen; der, den, des, dem osv. men tale tysk den dag i dag, niks, jeg gør det simpelthen ikke.
Så er det godt Jesper næsten taler det flydende og jeg kan grammatikken som var det igår, så helt galt med lektierne kan det da ikke gå. Om ikke andet har Phillip en farmor som er tidligere tysklærer, hende ville jeg gerne have haft som min tysklærer, for hun er bestemt ikke skræmmende med knold i nakken.


fredag den 22. juli 2011

En krabbeklo kom forbi

I Klitmøller hører der sig også krabbeklør og hummer til.
Bedstefar har været ude og sætte nye garn, så i næste uge skuller der gerne være et kuld mere, men disse skulle nydes i dag.


Billedet blev dog først taget, da jeg havde nydt en mad, for det er bare med at holde sig til fadet, for der er nogle meget garvede krabbeklør-pillere i denne familie, så det går bare stærkt med de store madder.
Jeg må sande, at jeg er ikke så hurtig på fingrene endnu når der skal laves store krabbemadder, men jeg kommer da efter det.
Jeg savnede nu Jesper, for han er som en gentleman hvad det angår. Han laver med glæde en stor mad til mig, det går hutigt og så er der kun én der har fedtede krabbefingre. Jeg tror nu også det er fordi, at han sidder med det skæve smil og tænker, du godeste hun får jo aldrig noget at spise med det tempo.
I dag måtte jeg selv og det gik nu også meget fint og jeg er bestemt ikke gået fra bordet sulten.

torsdag den 21. juli 2011

Jeg slap dem fri

Mine fødder er sluppet ud af mine sokker og conversesko.



Det har været en skøn dag med sol og latter på stranden. Dog er jeg ikke hoppet i Vesterhavet, men mine små fødder fik lov til at få sand og frisk havvand imellem tæerne.


tirsdag den 19. juli 2011

Der er altid plads til en rulle pedigrør

Jeg har sneget mine pedigrør med til Klitmøller.
Inden afgang til Jylland, fik jeg lavet en ny cykelkurv. Min gamle i metal var både rusten og bøjet i alle retninger. Jeg har jo fået blod på tanden med mine pedigrør, det er både hurtigt at få noget til at ligne en milliard og fletter jeg forkert, er det lige til at pille op og starte forfra.



En cykelkurv bliver til.








Igår invaderede jeg svigerfars værksted og atelier, med mine pedigrør. Det havde hverken han eller BedsteBirgitte forventet, at jeg kunne få presset ind i bilen, men jo da, intet problem. Pedigrørene skulle med!


Så i stedet for en værtindegave, så fletter vi kurve og en brødbakke er undervejs også.
Det var simpelthen så hyggeligt og starten på to kurve gik igang.

mandag den 18. juli 2011

Spis fisk hver dag - endnu en tradition

Dag 2 i Klitmøller.

Svigerfar var tidligt afsted imorges, længe før vi andre stod op. Han skulle ud og fiske og sætte garn. Vinden var åbenbart perfekt og så var det afsted.
Traditionen tro, blev vi ringet op ca. en ½ time før de kommer ind og alle mand finder tøj og sko og spæner til A´Haw (nyt ord jeg har lært mig her fra det Nordjyske).











Her til aften har vi spist stegte makreller og man kan vist roligt sige, at de ikke har ligget for længe i køledisken.
Formentlig står den på endnu flere fisk imorgen og hummer, samt krabbeklør på onsdag.
Uhm, jeg spiser gerne fisk hver dag, især når det er "egen familiefangst", friskere fra Vesterhavet fåes det næppe!

søndag den 17. juli 2011

Traditioner

Traditionen tro, så skal vi have pandekager når vi kommer op til Klitmøller hos bedstefar.

Det er så fantastisk at komme herop. Her oser af hygge og roen kommer over mig i samme øjeblik jeg kører ind af indkørslen. Med åbne og kærlige arme bliver vi mødt og kaffen er altid klar. Mit store frirum er heroppe i Klitmøller og jeg nyder hvert et åndedrag fra det friske hav og det helt specielle lys der er fra havet. Heroppe kan jeg simpelthen ikke andet end slappe af.

Phillip har lavet disse fantastiske pandekager, uhm de smagte godt:)

Indtil på fredag skal vi være her, ungerne og jeg. Fredag finder vi Jesper et sted i Jylland og tager i sommerhus og går helt "offline". Vi har dog en "pind" til internettet med, hvis der skulle opstå noget helt og absolut akut på Amio.dk, men ellers så skal vi holde ferie alle sammen i en hel uge. Jeg glæder mig utroligt meget, for det er tiltrængt med en lille ferie.

søndag den 26. juni 2011

Det kommer snigende

Jeg begriber det simpelthen ikke. Jeg sidder her under en dyne og fryser, næsen løber, det kradser i halsen og mit hoved føles som om jeg har været ude og buldre hele natten. Jeg orker det simpelthen ikke, men en forkølelse er ved at snige sig ind på mig.

Jeg kunne forstå det hvis jeg sad og delte kontor med 15 andre personer og havde sluppet sokkerne, det sker nok i næste uge med de 30C eller havde været i nærheden af en med en tom kleenexpakke. Det bliver en meget lang uge, er jeg bange for.

Batterioplader
I fredags sendte jeg min store dreng afsted på ferie med sin farmor. De er taget til Kroatien, åhh bare det var mig der kunne få lidt varme og sand imellem mine tæer.



Jeg ser ham først igen om 14 fjorten dage, men jeg ved han har det godt og det hjalp på savnet at få en sms i dag hvor han skrev, at det var super fedt og han ringer på lørdag. Jeg glæder mig allerede...

Da jeg havde afleveret ham i trygge hænder, skulle jeg mødes med en veninde i København, jeg havde nemlig sendt et nødkald ud: "Hjælp, jeg trænger til at få mindsket mit "ø-kuller", vil du lufte mig lidt i København.?" Det var så skønt, at komme tilbage til byen, mærke og se den store mangfoldighed, spise på vores bar hvor vi tidligere har drukket store cocktails hele natten og så slutte af med en stor CafeLatte fra Baresso. Home, sweet home.
Til trods for, at jeg var på vej tilbage sydpå igen kl. 19.30 så var det lige hvad jeg trængte til. Frisk luft vil jeg ikke kalde det, men ny luft under vingerne. Sikke et energiboost og nu sidder jeg her som en vingeskudt pipfugl med hovedet på skrå, med blanke øjne og jeg føler mig bestemt ikke frisk.

Jeg glæder mig til vores ferie ved Vesterhavet og få en anden slags opladning af batterierne og jeg håber vejret bliver som i næste uge, for ellers vil mine fødder da komme til at se sådan ud. Med mindre jeg ikke har smidt sokkerne til den tid.


Amio.dk
I dag har det stået på "Drømmeland" på Amio.dk. Dette er første skridt hen imod noget nyt vi leger med. Som så ofte før, så har vi idéen og ved hvor vi skal hen og så er det egentligt et spørgsmål om, at kaste os ud i det og se hvad det udvikler sig til. Har du fortalt hvad du drømmer om?

onsdag den 22. juni 2011

TaDaaa....

Jeg kan vist roligt sige, at der er sket noget, også i dag.

Jeg har længe gået med overvejelserne om jeg skulle forstætte med at få lyse striber og lysnet hårbunden i tide og utide.
Nu skulle det være. Tilbage til det mørke hår og min mere naturlige farve. Så i dag blev det!

Jeg har været helt vildt nervøs og hvad nu hvis jeg fortrød.






Jeg har ikke fortrudt!

Dog skal jeg lige vænne mig til en ny kvinde i spejlet.

mandag den 30. maj 2011

Tilbage til Conversestøvler

Jeg har haft en fantastisk weekend, med hygge, afslapning og barnedåb.
Jeg har faktisk holdt Amiofri både lørdag og søndag, det har været tiltrængt.
Lørdag "stak jeg af" med min veninde kl. 9 til en tur til Kolding og vi kom hjem kl. 17.30 til mad på grillen og hygge, som vores mænd havde arrangeret uden vores viden.
Søndag var vi på Fyn til barnedåb, så det har været ren afslapning og hygge.

Det lykkedes mig at finde et par sko jeg kunne holde ud at have på, efter jeg har haft besøg af et søm i min fod.

Foto taget i kirken

Karla Kjolen skulle jeg selvfølgelig have på, så med et par Conversestøvler, så var det lige i vinkel.
Fantastisk at Converse er tilbage i alle mulige nye farvenuancer. De glade 80´ere og 90´ere med Converse, BALL trøjer i neonfarver, og Salomon skoletasker, husker du dem?
Jeg har allerede forelsket mig i et par brune Converse læderstøvler med foer til efteråret:)

torsdag den 26. maj 2011

Skyd en fugl

I forbindelse med at Amio.dk nu er Amio.dk ApS, har jeg haft nogle hektiske uger med advokatsnak og revisorsnak på kryds og tværs. Hvorfor har jeg dog ikke læst jura eller fulgt mere med i matematiktimerne, så jeg bedre kan forstå deres sprog.

Efter så mange uger med et vanvittigt tempo, er Angry Birds blevet mine nye bedste venner. Det lyder nok lidt mærkeligt, men Jesper har sin PS3 og jeg har så mine Angry Birds. Det er mine små og få daglige pauser, at jeg forsvinder udenfor på en stol med min kaffe og skyder fugle afsted. Ukompliceret og underholdende. Selvom jeg skal igennem en bane mere end 14 gange for at gå videre, så er det med hygge og afslapning. Tænk sig at dette spil, som skulle være til glæde for ungerne på min Iphone, nu er mit hellige spil.

Alle gode gange tre
I dag har jeg så hverken fået spillet Angry Birds og for den sags skyldt drukket kaffe.
Igår aftes bukkede vores kaffemaskine under, så kunne den ikke klare mere.
Så kl. 10.00 stod jeg klar i Elgiganten for at købe en ny kaffemaskine. Jeg var hjemme kl. 18.42 her til aften med en kaffemaskine, for det er ikke noget man bare lige køber... Jeg har faktisk fået hele tre i dag.

Den første jeg kom hjem med var den forkerte. Varenummeret var ikke det samme som nummeret fra fabrikken, så der manglede en knap. Den knap der er den næstvigtigste efter tændknappen er selvfølgelig kalk knappen. Hvis der ikke er en sådan knap der husker mig på det, slår jeg jo bare maskinen ihjel inden der er gået tre måneder.

Nå, men jeg arbejdede et par timer og kørte afsted igen til eftermiddag.
De kunne bestille den rigtige til på onsdag. Onsdag! Det kan jeg da ikke vente på. Jeg skal have kaffe, nu.
Jeg kørte videre til Skousen og de havde min kaffemaskine med ekstraknappen. Endelig kunne jeg komme hjem og få lavet mig en kop kaffe.
Men nej, så nemt skulle det heller ikke være.
Jeg åbner kassen og her ser jeg så, at den har været brugt. Der er endda et stykke køkkenrulle mellem varmepladen og glaskanden. Hvis så bare jeg kunne samle resten sammen gik det nok, men ikke engang det lykkedes.
Tilbage til Næstved, for tredje gang.
De beklager jo mange gange og ja det er da vildt pinligt. Ekspedienten spørger om jeg er meget glad for kassen, fordi han har faktisk kun udstillingsmaskinen tilbage. Jeg bliver glad, hvis bare jeg får en kaffemaskine med hjem, med eller uden kasse. Han lister en pakke filtre og afkalkning ned i posen og hjem det går, endelig.

Jeg kommer hjem og skal lige have gjort lidt rent. Flytter på sofaen for at fiske legetøj og single-sokker frem under den og da jeg så rejser mig op får jeg trådt ned over et søm og nu sidder jeg så her, med en stofble viklet om foden.
Så imorgen skal jeg bestemt ingen steder. Jeg skal drikke kaffe, sidde med foden oppe og spekulere over et alternativt fodtøj til på søndag, når vi skal til barnedåb.

fredag den 13. maj 2011

Superkvinder!

Jeg kan jo ikke blive ved med at skrive: "Det er længe siden blabla...." men nu sidder jeg igen med denne ihhh det er jo bare at få skrevet ned med det samme, når du har noget på hjerte. For tro mig, min hjerne kører jo rundt konstant med tanker og idéer og grin, også med de mange ting jeg så gerne vil dele ud.
Dagens sjove indslag, min undren over hvorfor, sidste nyt fra hytten og ikke mindst mit hjertebarn.

I stedet for en lang tale om dårlig samvittighed og jeg burde, få det nu bare gjort osv, så sidder jeg jo ligesom ofte foran en pc dagen lang. I skrivende stund vender jeg mig rundt og blot her på vores kontor, er der 5 jeg kan vælge imellem. Altså, hvor svært kan det være...

Nu kommer jeg til sagen. Superkvinde!
Jeg har nemlig noget jeg gerne vil dele med dig, som måske sommetider bare føler, at det "at slå til" ikke er nemt eller vil være i tvivl om dagen imorgen bliver bedre, eller som jeg der undskylder for ikke at skrive på min blog dagligt eller ihvertfald lidt oftere. Så tænker jeg, når jeg hører dette, jamen jeg har da bare været superkvinde med noget andet i mellemtiden.



Og dig, dig og dig (du ved selv hvem jeg mener), som jeg sender et dagligt smil, du ved godt, at jeg synes du er en sej Superkvinde og du gør det fantastisk!

Mens jeg husker det. Xandar sagde forleden dag til mig:
"Du er dejlig mor. Du er så dejlig, at jeg er lige ved at prutte i bukserne."
Skøre unge. Skønt!

fredag den 29. april 2011

Når jeg har noget på hjerte

Bloggen har stået stille, men tro mig, jeg har bestemt ikke stået stille.
Jeg har så mange ord og tanker der konstant tikker ind og for at det ikke bliver en rodet snak om dit og dat, er det nødvendigt at koge ned og tage et emne af gangen, dvs. et blogindlæg ad gangen.

Jeg kunne f.eks skrive om påskeferien i Klitmøller, besøg hos Bo, Amio.dk, forårets markeder jeg skal besøge og Amiobutiksejerne, jeg vælger mine kampe med omhu, kunsten at afslutte en opgave før en ny begynder, coaching, ægteskab og børn, stress eller blot fortravlet...ja mange emner kunne jeg skrive om, men der er noget der står mig nært i dag.

Jeg er jo stadig ny i dette blogunivers og jeg har nu modtaget to Awards, som de jo kaldes.

Den første har jeg fået fra Rikke, en tildeling med navnet En inspirenrende blog, med mindre end 100 faste læsere.
Jeg blev meget rørt og glad for denne Award. Rikke er en fantastisk kvinde, med begge ben solidt plantet på jorden.
Vi har nogle skønne emailkorrespondancer og lange samtaler i telefonen. Jeg sætter meget pris på hendes oprigtighed, ærlighed og varme hjerte.
Vi skal snart ses igen, nemlig i Pakhus 16 i Odense, så er du vild med kjoler skal du endelig gå forbi Rikkes stand.
Jeg er selv helt vild med min kjole fra Karla´s forbindelse.
Så mange tak endnu engang, Rikke!

For nogle dage siden fik jeg endnu en tildeling, denne gang fra Lisbet, Den alsidige blogger Award. Jeg er meget beæret over at få denne af Lisbet og jeg takker mange gange.
Lisbet har jeg også haft nogle rigtig gode snakke med og det som jeg rigtig godt kan lide ved Lisbet er, at man altid ved hvor man har hende.
Der er ikke så meget udenom-sniksnak, det kommer lige ud af posen og da jeg heller ikke er typen der gemmer på tingene og slet ikke bærer nag, så svinger vi faktisk ret så fint, synes jeg:)
Jeg skal ses med Lisbet på Livsstilsmessen på Ledreborg Slot i maj, det glæder jeg mig til.
Vil du også hilse på Lisbet og se hendes fantastiske produkter under navnet Blonder&Brosten, kan du møde hende på stand nr.A21+A22.
Lisbet, mange tak for din Award.

Nu er det jo sådan, har jeg læst mig til:), at man skal tildele en Award til andre bloggere, når man modtager en, men der må jeg altså nok lige springe over denne gang.
Jeg synes faktisk der er rigtig mange spændende bloggere og jeg vil egentlig allerhelst skrive om andre bloggere, når jeg har noget på hjerte lige nu og her, ligesom her til aften:)

Jeg glæder mig til at dele mine mange andre tanker og ord i de næste indlæg.

torsdag den 14. april 2011

Travlhed i stilhed

Uha da, det har været nogle hurtige dage og dog alligevel ikke.

Xandar havde et meget uheldigt styrt på trampolinen i søndags og har været hjemme hele ugen og der går nok et par dage mere.
Så jeg har jo haft en blandet udfordring i denne uge med at holde et barn på 4 år i ro samtidig med, at Amio.dk virkelig har givet udfordringer og spændende opgaver i denne uge.
Jeg har måtte omprioritere og aflyse møder og en snert af travlhed i mit sind, banker på. Men som Jesper siger, vi kan jo altså ikke trylle og så må jeg lave "oprydning" i indbakken og booke nye møder i næste uge. Selvom min hverdag med stram planlægning fungerer godt, ellers var det hele jo nok væltet i denne uge, så er det godt nok en stor mundfuld, at skulle sadle om i en hel uge og lidt til.

Hvordan man så holder et barn i ro? Jo, det var jo lidt "heldigt", at han i mandags så også havde en hel del snot og hosten som en hvalros, så han var noget groggy.
PS3 er jo altid godt, så den er blevet lystigt brugt de sidste par dage både af søn og mor.
Jeg kommer nok aldrig op i niveau med de øvrige her i husstanden til BlackOps. Bare det at skulle løbe, sigte, kravle, skyde, springe over tage, se på kortet og huske at trykke på R1, uhadada... jeg bliver jo helt svimmel og sidder helt ude på kanten af sofaen.
Det er altså lidt skræmmende, at en dreng på 4 år spiller online med store børn og voksne og giver dem total baghjul. Hmm... spiller han for meget, er det fordi han har en storebror der lærer ham meget, er det mon faren der giver fif og fiduser eller er det blot fordi, at det er et barn i en helt anden tid, som er så meget anerledes end dengang?
Én ting er på vej og er allerede landet visse steder. En generation som jo nærmest er født med sms-fingre og med en computer og controller i hånden.

Fartstriberne!

Jeg har iført mig fartstriber på fødderne i dag.
For det er der vist brug for! :)

Et roligt øjeblik inden der bliver sagt: "Sæt igang!"

søndag den 10. april 2011

Jeg kan da også...!

I dag har vi haft besøg af to gode venner til frokost og kaffe og kage.
Da jeg forleden dag skrev til dem for at høre hvor mange høns jeg skulle slagte til i dag:), havde de nok ikke regnet med at få salat med kylling.
Jeg har jo flere gange talt om sovs og kartofler og blot som bevis, så kan jeg rent faktisk også spise og lave andet end forloren hare.

Spinatboller



Kyllingesalat med sennepsdressing

Opskriften på spinatboller skal du ikke gå glip af.
Den er super nem, også til den hurtige mor med 80 gøremål om dagen.
Så er der nemlig også boller til frugtposen og skolemadpakken.

Du finder:
Halv pose frossen spinat
2½ dl. kogende vand
Salt
1 dl. Cultura/A38
1 pakke gær
2 spsk. olie
2-3 revne gulerødder
1 dl. solsikkekerner + pynt
1½ dl. rugmel
7 dl. hvedemel

 Sæt i gang:
Du hiver en halv pose spinat ud af fryseren og overhælder med det kogende vand.
Så skal hele baduljen i, tag melet i til sidst.
Rør godt, det er nemmest med hænderne. Det er noget klistret stads, men det går hurtigst.
Mens du vasker hænderne i 15 minutter, hæver dejen under et viskestykke.
Så er det frem med den store risengrødske og så er det på med dejen på bradepanden, der er plads til ca 10 stk.
Husk pynten til sidst
Mens du vasker op, bliver ovnen 200C varm
Efter 20 minutter har dine dejklatter taget lidt form og det er tid til at komme dem i ovnen.
Tjek email i 20 minutter og dine boller bliver lysebrune og er færdige!

Jeg håber smilet har givet dig lyst til at kaste dig ud i spinatboller:)

fredag den 8. april 2011

Jeg er stolt af dig!

Jeg har jo været i Parken og se X-Faktor Finalen med min ældste dreng.
Jeg er simpelthen så glad for, at min søn vil med sin mor i Parken og dele en fantastisk oplevelse med mig. Jeg håber, at jeg i mange år endnu, kan få lov til at have sådanne oplevelser sammen med ham og den dag han er 17 år eller har en kæreste, stadig vil stå i kø med sin mor og han vil være stolt af det, som jeg er af ham.

Hvor er det feeedt mor...





I dag blev jeg atter helt stolt og simpelthen så glad.
Phillip ringede, da han var i Fakta med en kammerat for at købe snolder til i aften.
"Mor, skal jeg købe noget med til Xandar eller er der i skabet til ham?"
Tænk, at den dreng simpelthen stod med sine egne penge og tænkte på sin lillebror.
Jeg blev da helt rørt!