fredag den 29. april 2011

Når jeg har noget på hjerte

Bloggen har stået stille, men tro mig, jeg har bestemt ikke stået stille.
Jeg har så mange ord og tanker der konstant tikker ind og for at det ikke bliver en rodet snak om dit og dat, er det nødvendigt at koge ned og tage et emne af gangen, dvs. et blogindlæg ad gangen.

Jeg kunne f.eks skrive om påskeferien i Klitmøller, besøg hos Bo, Amio.dk, forårets markeder jeg skal besøge og Amiobutiksejerne, jeg vælger mine kampe med omhu, kunsten at afslutte en opgave før en ny begynder, coaching, ægteskab og børn, stress eller blot fortravlet...ja mange emner kunne jeg skrive om, men der er noget der står mig nært i dag.

Jeg er jo stadig ny i dette blogunivers og jeg har nu modtaget to Awards, som de jo kaldes.

Den første har jeg fået fra Rikke, en tildeling med navnet En inspirenrende blog, med mindre end 100 faste læsere.
Jeg blev meget rørt og glad for denne Award. Rikke er en fantastisk kvinde, med begge ben solidt plantet på jorden.
Vi har nogle skønne emailkorrespondancer og lange samtaler i telefonen. Jeg sætter meget pris på hendes oprigtighed, ærlighed og varme hjerte.
Vi skal snart ses igen, nemlig i Pakhus 16 i Odense, så er du vild med kjoler skal du endelig gå forbi Rikkes stand.
Jeg er selv helt vild med min kjole fra Karla´s forbindelse.
Så mange tak endnu engang, Rikke!

For nogle dage siden fik jeg endnu en tildeling, denne gang fra Lisbet, Den alsidige blogger Award. Jeg er meget beæret over at få denne af Lisbet og jeg takker mange gange.
Lisbet har jeg også haft nogle rigtig gode snakke med og det som jeg rigtig godt kan lide ved Lisbet er, at man altid ved hvor man har hende.
Der er ikke så meget udenom-sniksnak, det kommer lige ud af posen og da jeg heller ikke er typen der gemmer på tingene og slet ikke bærer nag, så svinger vi faktisk ret så fint, synes jeg:)
Jeg skal ses med Lisbet på Livsstilsmessen på Ledreborg Slot i maj, det glæder jeg mig til.
Vil du også hilse på Lisbet og se hendes fantastiske produkter under navnet Blonder&Brosten, kan du møde hende på stand nr.A21+A22.
Lisbet, mange tak for din Award.

Nu er det jo sådan, har jeg læst mig til:), at man skal tildele en Award til andre bloggere, når man modtager en, men der må jeg altså nok lige springe over denne gang.
Jeg synes faktisk der er rigtig mange spændende bloggere og jeg vil egentlig allerhelst skrive om andre bloggere, når jeg har noget på hjerte lige nu og her, ligesom her til aften:)

Jeg glæder mig til at dele mine mange andre tanker og ord i de næste indlæg.

torsdag den 14. april 2011

Travlhed i stilhed

Uha da, det har været nogle hurtige dage og dog alligevel ikke.

Xandar havde et meget uheldigt styrt på trampolinen i søndags og har været hjemme hele ugen og der går nok et par dage mere.
Så jeg har jo haft en blandet udfordring i denne uge med at holde et barn på 4 år i ro samtidig med, at Amio.dk virkelig har givet udfordringer og spændende opgaver i denne uge.
Jeg har måtte omprioritere og aflyse møder og en snert af travlhed i mit sind, banker på. Men som Jesper siger, vi kan jo altså ikke trylle og så må jeg lave "oprydning" i indbakken og booke nye møder i næste uge. Selvom min hverdag med stram planlægning fungerer godt, ellers var det hele jo nok væltet i denne uge, så er det godt nok en stor mundfuld, at skulle sadle om i en hel uge og lidt til.

Hvordan man så holder et barn i ro? Jo, det var jo lidt "heldigt", at han i mandags så også havde en hel del snot og hosten som en hvalros, så han var noget groggy.
PS3 er jo altid godt, så den er blevet lystigt brugt de sidste par dage både af søn og mor.
Jeg kommer nok aldrig op i niveau med de øvrige her i husstanden til BlackOps. Bare det at skulle løbe, sigte, kravle, skyde, springe over tage, se på kortet og huske at trykke på R1, uhadada... jeg bliver jo helt svimmel og sidder helt ude på kanten af sofaen.
Det er altså lidt skræmmende, at en dreng på 4 år spiller online med store børn og voksne og giver dem total baghjul. Hmm... spiller han for meget, er det fordi han har en storebror der lærer ham meget, er det mon faren der giver fif og fiduser eller er det blot fordi, at det er et barn i en helt anden tid, som er så meget anerledes end dengang?
Én ting er på vej og er allerede landet visse steder. En generation som jo nærmest er født med sms-fingre og med en computer og controller i hånden.

Fartstriberne!

Jeg har iført mig fartstriber på fødderne i dag.
For det er der vist brug for! :)

Et roligt øjeblik inden der bliver sagt: "Sæt igang!"

søndag den 10. april 2011

Jeg kan da også...!

I dag har vi haft besøg af to gode venner til frokost og kaffe og kage.
Da jeg forleden dag skrev til dem for at høre hvor mange høns jeg skulle slagte til i dag:), havde de nok ikke regnet med at få salat med kylling.
Jeg har jo flere gange talt om sovs og kartofler og blot som bevis, så kan jeg rent faktisk også spise og lave andet end forloren hare.

Spinatboller



Kyllingesalat med sennepsdressing

Opskriften på spinatboller skal du ikke gå glip af.
Den er super nem, også til den hurtige mor med 80 gøremål om dagen.
Så er der nemlig også boller til frugtposen og skolemadpakken.

Du finder:
Halv pose frossen spinat
2½ dl. kogende vand
Salt
1 dl. Cultura/A38
1 pakke gær
2 spsk. olie
2-3 revne gulerødder
1 dl. solsikkekerner + pynt
1½ dl. rugmel
7 dl. hvedemel

 Sæt i gang:
Du hiver en halv pose spinat ud af fryseren og overhælder med det kogende vand.
Så skal hele baduljen i, tag melet i til sidst.
Rør godt, det er nemmest med hænderne. Det er noget klistret stads, men det går hurtigst.
Mens du vasker hænderne i 15 minutter, hæver dejen under et viskestykke.
Så er det frem med den store risengrødske og så er det på med dejen på bradepanden, der er plads til ca 10 stk.
Husk pynten til sidst
Mens du vasker op, bliver ovnen 200C varm
Efter 20 minutter har dine dejklatter taget lidt form og det er tid til at komme dem i ovnen.
Tjek email i 20 minutter og dine boller bliver lysebrune og er færdige!

Jeg håber smilet har givet dig lyst til at kaste dig ud i spinatboller:)

fredag den 8. april 2011

Jeg er stolt af dig!

Jeg har jo været i Parken og se X-Faktor Finalen med min ældste dreng.
Jeg er simpelthen så glad for, at min søn vil med sin mor i Parken og dele en fantastisk oplevelse med mig. Jeg håber, at jeg i mange år endnu, kan få lov til at have sådanne oplevelser sammen med ham og den dag han er 17 år eller har en kæreste, stadig vil stå i kø med sin mor og han vil være stolt af det, som jeg er af ham.

Hvor er det feeedt mor...





I dag blev jeg atter helt stolt og simpelthen så glad.
Phillip ringede, da han var i Fakta med en kammerat for at købe snolder til i aften.
"Mor, skal jeg købe noget med til Xandar eller er der i skabet til ham?"
Tænk, at den dreng simpelthen stod med sine egne penge og tænkte på sin lillebror.
Jeg blev da helt rørt!

fredag den 1. april 2011

Selverkendelse

Én af de dage...
Som heldigvis er sjældne!

Super start på dagen. Efter en gåtur imorges kl.8 kom jeg hjem til et tomt hus. Ikke tomt tomt, men tømt for mennesker. Stilhed af den gode slags.
Jeg var frisk og klar til at tage fat på dagens arbejdsopgaver.

Jeg ringer straks til dagens første opgave. Telefonen bliver svaret, med en meget træt stemme. "Ups, har jeg taget dig på sengekanten?" Svar: "Tja, lidt." Så går det op for mig, at klokken faktisk ikke er ret meget. Jeg undskylder selvfølgelig og fortæller kort og slutter af med; vi tales blot ved senere. Pinligt!

Mens jeg venter på, at tiden er bedre til næste opkald, bliver jeg lidt rastløs og tænker, det kunne da også lige være, at jeg skal gøre noget for mig selv. Jeg finder make-up spejlet frem og får rettet øjenbrynene til, finder et par bumser og ender med at ligne en blanding mellem en plukket høne og et bombekrater. Det er jo ikke noget kønt syn, så jeg kaster en grøn ansigtsmaske på, det er forresten også længe siden og mens jeg venter på, at den bliver tør og mit ansigt trækker helt op, som havde jeg 10 tøjklemmer i nakken, sidder jeg på Facebook og surfer rundt og glemmer alt om muddermaske og hårbånd.

Det banker på døren. Jeg går ud og åbner op. Postbudet kigger godt nok lidt mærkeligt og vil helst ikke have øjenkontakt med mig, jeg kvitterer og lukker døren. Så ser jeg i spejlet, hvorfor han havde et flakkende blik. Jeg er jo helt grøn og krakeleret i ansigtet.
Pinligt!

Så gik turen til Netto i eftermiddags. Jeg fornemmede en del blikke, da jeg stod nede ved en af spotvarehylderne og lagde den ene pose kaffe ned i vognen efter den anden. Jeg huskede nemlig, at de havde tilbud i sidste uge på min favoritkaffe og med de prisstigninger de varsler og det forbrug af kaffe vi har, så skulle der hamstres. Jeg opgav at tælle antallet til sidst, men blot at jeg skulle have nok. Jeg så længere nede, at de havde en anden kaffe til kr. 54.95 for en pose, de må da være sindsyge, så jeg fyldte vognen med endnu flere poser kaffe.

Der sneg sig forresten også lige en Toblerone ned i vognen og så gik turen op mod kassen.
Dér i køen var blikkene mange og jeg fornemmede en pinlig stemning. Så jeg valgte simpelthen, at dele mine varer op og lade som om jeg var på indkøb for "den lokale forening for de kaffetørstige." Løgn og latin, men jeg blev helt pinlig, fik min ekstra bon og smuttede ud.

Jeg synes selv, jeg er god til at stå ved mine ord og handlinger og har jeg lavet en brøler tager jeg konsekvensen, siger undskyld og tager ved lære, uden at være bange for at miste min stolthed.
Jeg begyndte faktisk, at grine af mig selv på vej ud af Netto og tænkte hvor åndssvag jeg var. Tænk, at jeg ikke ville stå ved, at jeg hamstrede for vildt og det var til mit eget forbrug.
Det er da pinligt!