tirsdag den 27. marts 2012

Når livet bliver én lang ToDo-liste


Jesper og jeg smiler altså lidt af hinanden når vi siger, at vores mål er en dag, at kunne sidde og kigge op i himlen og slappe af og gøre præcis som vi har lyst til.
-Og for at nå dertil, har vi aldrig haft så travlt, som vi har haft det seneste år eller to, så jeg kan næsten ikke forestille mig, at vi nogensinde kommer dertil.

Vi har en konfirmation på søndag og for at vi ikke skulle få huller i maven af opgaver, der måske ville blive glemt i travlheden med alt det andet i hverdagen, fandt vi de gule sedler frem og en pakke elefantsnot og så fik vi ellers tømt vores hoveder for opgaver og fik dem fordelt.

Hele denne uge er nu blevet til én lang ToDo-liste og dette er kun konfirmationsforberedelserne.



Vi har skam også en AmioToDo og en ToDo for de private opgaver, men de har deres helt egne vægge.

Menukortene er blevet færdige og endnu en gul label er blevet krøllet sammen.



Det er en fantastisk tilfredsstillelse, at krølle en gul label sammen og smide den i skraldespanden, men jeg må da også indrømme, at det samtidig er lidt skræmmende, at mit liv er blevet til én lang ToDoliste, nu fordelt på tre vægge.

Jeg glæder mig til den ToDo der hedder: Ingen planer - Gør præcis som du har lyst til.

fredag den 2. marts 2012

Fastlåst

I vores hus har vi computere nok til, at vi næsten kunne "brødføde" villavejen og alligevel har jeg i sidste weekend været uden computer - hvem havde lige troet det kunne ske her ?

Måske der var "nogen" der mente, at det var tid til at holde en lille pause... Så da tastaturet på min næsten 1 år gamle computer gik i stykker, så alle mine genvejstaster sad fast, for til sidst at bogstaverne begyndte at hoppe af, var min tålmodighed brugt op.
Hvad nytter det, at have en super-megaturbo-computer, når tasterne hopper rundt eller sidder fast og tiden jeg sparer på en hurtig computer, går med at finde delete-knappen pga trykfejl, fordi knapperne skal lirkes på plads i tide og utide.


HurraSkuffen

Kender du skuffen ude i køkkenet, der simpelthen indeholder alt det, som ikke altid kan finde sin rette plads.
Skuffen der ikke kan åbnes og hvor man står der og roder rundt med to fingre for at lirke en træske og et spækbræt fri, som har sat sig fast. Den skuffe havde jeg også i sidste weekend.




Selv tre umbraconøgler, en pose papir paraplyer til drinks og to meget forældede pizzariamenuer dukkede op og ikke mindst en pose karse frø.
Utroligt så meget, der alligevel kan komme ned i en skuffe, som slet ikke burde være i en køkkenskuffe.

Foråret starter i vindueskarmen
Olivenfadet blev hurtigt fyldt op med vat og karse frøene skulle med det samme i brug.
Solen strålede jo fantastisk, så mens jeg venter på det spirerende forår udenfor, har jeg nu spirerende karse i vindueskarmen.




Nu skal jeg blot lære, at stoppe op lidt oftere og tage en dyb indåning og nyde solen og foråret udenfor og ikke lade mig selv sidde fast foran pc-skærmen, så ofte som tidligere.