mandag den 24. oktober 2011

En holdning er gældende indtil der er ny

På fredag skal der holdes fest i Phillips klasse og temaet er Halloween.
Jeg sidder i forældrerådet og da jeg blev valgt ind, var denne fest allerede planlagt, så jeg måtte tage en dyb indånding og sige til mig selv: "Okay Ann-Karina, hvor længe havde du forventet det holdt?"

Jeg lægger ikke skjul på, at jeg elsker traditioner, men jeg har stadig svært ved at forholde mig til alle de der "moderne" traditioner der bl.a kommer fra USA.
Tidligere i Danmark hed denne aften allehelgens aften, dog er denne tradition stort set glemt og er genopstået de seneste 10 års tid med inspiration fra USA og nu skal vi så kalde det Halloween.
Jeg ved godt, at jeg nok lyder lidt gammeldags, lidt ligesom alt det der med soyamælk og kikærter, som jeg har svært ved at invitere ind i mit køleskab.

Nu er der så denne fest og som repræsentant fra forældrerådet, er der også forberedelser til arrangementet.
Jeg skal blandt andet bage afskårne pølsefingre til ca. 60 personer, så heldigvis har jeg allieret mig med denne bog, for jeg er helt ny i denne tradition.

Foto lånt her
Så hvis jeg ikke lige tager telefonen torsdag aften, så er det formentlig fordi jeg står med dej og pølser til op over begge ører og på fredag skal jeg svinge en flaske ketchup over dem alle, så de ser blodige ud, alt imens jeg skal iføre mig et kostume.

Børnene glæder sig, ikke mindst fordi deres mor nu deltager i en tradition, som jeg tidligere har frabedt mig en deltagelse i.








mandag den 17. oktober 2011

Let på tå

Der kom lige en disco queen op i mig et kort øjeblik i dag.
Jagten på en neglelak i Thisted i dag, fik mig forbi et butiksvindue med disse stiletter.



Sommetider falder mit hjerte for noget helt andet end min sædvanlige stil. Når en beklædning eller et tilbehør skiller sig ekstremt ud fra alt det andet og det er så gennemført med ping og pang, så holder det simpelthen for godt.
Jeg købte dog ikke disse sko, selvom jeg er sikker på, at det ville se vildt godt ud nytårsaften med den sorte kjole og glimmer der drysser af overalt hvor man træder.
De var desværre kun tilbage i str. 36 og det var lige småt nok til mine fødder, så jeg må op på tå i nogle andre stiletter næste gang jeg skal danse og "svinge træbenet".

lørdag den 1. oktober 2011

Skjuler du noget?

Jeg var så heldig, at blive ringet op torsdag aften og om jeg var interesseret i 2 fribilletter til optagelserne til fredagens "Skjulte Stjerner?"
Lidt pudsigt, for det er ikke længe siden, at jeg ytrede et stort behov for at komme lidt væk fra Udkantsdanmark og ind til byen for, at få lidt kultur og adspredelse fra den daglige trommelum.

For at være helt ærlig, har jeg ikke været klistret til skærmen hver fredag for at følge med, men jeg har da set noget af programmet og om ikke andet i hvert fald afgørelsen.
Merlin kl. 20.00 på Ramasjang er familiens trækplaster foran TV´et i disse dage.


Selvom der var mindre end 24 timer til arrangementet og en hverdag der til tider er hektisk, så valgte jeg at sige "ja tak."
Én ting er, at begrænse nye projekter i hverdagen, noget andet er, at sige "ja tak" til en oplevelse, som sjældent kommer forbi, så selvfølgelig skulle jeg afsted.

Joan og jeg blev ikke TV-stjerner i går, men tilgengæld fik vi de bedste siddepladser.
Lige foran scenen, der var ikke meget mere end 2 meter og med pressen lige bag os.
Kameraet var ved siden af og lige oppe over hovedet på os, svævende frem og tilbage.Vi kunne sidde og få øjenkontakt med sangerne uden, at skulle bekymre os om, at vi kom til at se mærkelige ud på TV og vi kunne lave et lille ugen-har-været-lang-gab ud af højre mundvig, knibe en tåre eller vise vores forundring over danskernes sms-afstemning.



Jeg kan forsikre, at jeg er ikke et sangtalent og jeg skjuler gerne min sangstemme overfor andre. Dette er det tætteste på en sangscene jeg kommer og jeg overlader trygt scenen til talenterne og jeg kan sagtens bære over med en falsk tone i ny og næ.