mandag den 30. maj 2011

Tilbage til Conversestøvler

Jeg har haft en fantastisk weekend, med hygge, afslapning og barnedåb.
Jeg har faktisk holdt Amiofri både lørdag og søndag, det har været tiltrængt.
Lørdag "stak jeg af" med min veninde kl. 9 til en tur til Kolding og vi kom hjem kl. 17.30 til mad på grillen og hygge, som vores mænd havde arrangeret uden vores viden.
Søndag var vi på Fyn til barnedåb, så det har været ren afslapning og hygge.

Det lykkedes mig at finde et par sko jeg kunne holde ud at have på, efter jeg har haft besøg af et søm i min fod.

Foto taget i kirken

Karla Kjolen skulle jeg selvfølgelig have på, så med et par Conversestøvler, så var det lige i vinkel.
Fantastisk at Converse er tilbage i alle mulige nye farvenuancer. De glade 80´ere og 90´ere med Converse, BALL trøjer i neonfarver, og Salomon skoletasker, husker du dem?
Jeg har allerede forelsket mig i et par brune Converse læderstøvler med foer til efteråret:)

torsdag den 26. maj 2011

Skyd en fugl

I forbindelse med at Amio.dk nu er Amio.dk ApS, har jeg haft nogle hektiske uger med advokatsnak og revisorsnak på kryds og tværs. Hvorfor har jeg dog ikke læst jura eller fulgt mere med i matematiktimerne, så jeg bedre kan forstå deres sprog.

Efter så mange uger med et vanvittigt tempo, er Angry Birds blevet mine nye bedste venner. Det lyder nok lidt mærkeligt, men Jesper har sin PS3 og jeg har så mine Angry Birds. Det er mine små og få daglige pauser, at jeg forsvinder udenfor på en stol med min kaffe og skyder fugle afsted. Ukompliceret og underholdende. Selvom jeg skal igennem en bane mere end 14 gange for at gå videre, så er det med hygge og afslapning. Tænk sig at dette spil, som skulle være til glæde for ungerne på min Iphone, nu er mit hellige spil.

Alle gode gange tre
I dag har jeg så hverken fået spillet Angry Birds og for den sags skyldt drukket kaffe.
Igår aftes bukkede vores kaffemaskine under, så kunne den ikke klare mere.
Så kl. 10.00 stod jeg klar i Elgiganten for at købe en ny kaffemaskine. Jeg var hjemme kl. 18.42 her til aften med en kaffemaskine, for det er ikke noget man bare lige køber... Jeg har faktisk fået hele tre i dag.

Den første jeg kom hjem med var den forkerte. Varenummeret var ikke det samme som nummeret fra fabrikken, så der manglede en knap. Den knap der er den næstvigtigste efter tændknappen er selvfølgelig kalk knappen. Hvis der ikke er en sådan knap der husker mig på det, slår jeg jo bare maskinen ihjel inden der er gået tre måneder.

Nå, men jeg arbejdede et par timer og kørte afsted igen til eftermiddag.
De kunne bestille den rigtige til på onsdag. Onsdag! Det kan jeg da ikke vente på. Jeg skal have kaffe, nu.
Jeg kørte videre til Skousen og de havde min kaffemaskine med ekstraknappen. Endelig kunne jeg komme hjem og få lavet mig en kop kaffe.
Men nej, så nemt skulle det heller ikke være.
Jeg åbner kassen og her ser jeg så, at den har været brugt. Der er endda et stykke køkkenrulle mellem varmepladen og glaskanden. Hvis så bare jeg kunne samle resten sammen gik det nok, men ikke engang det lykkedes.
Tilbage til Næstved, for tredje gang.
De beklager jo mange gange og ja det er da vildt pinligt. Ekspedienten spørger om jeg er meget glad for kassen, fordi han har faktisk kun udstillingsmaskinen tilbage. Jeg bliver glad, hvis bare jeg får en kaffemaskine med hjem, med eller uden kasse. Han lister en pakke filtre og afkalkning ned i posen og hjem det går, endelig.

Jeg kommer hjem og skal lige have gjort lidt rent. Flytter på sofaen for at fiske legetøj og single-sokker frem under den og da jeg så rejser mig op får jeg trådt ned over et søm og nu sidder jeg så her, med en stofble viklet om foden.
Så imorgen skal jeg bestemt ingen steder. Jeg skal drikke kaffe, sidde med foden oppe og spekulere over et alternativt fodtøj til på søndag, når vi skal til barnedåb.

fredag den 13. maj 2011

Superkvinder!

Jeg kan jo ikke blive ved med at skrive: "Det er længe siden blabla...." men nu sidder jeg igen med denne ihhh det er jo bare at få skrevet ned med det samme, når du har noget på hjerte. For tro mig, min hjerne kører jo rundt konstant med tanker og idéer og grin, også med de mange ting jeg så gerne vil dele ud.
Dagens sjove indslag, min undren over hvorfor, sidste nyt fra hytten og ikke mindst mit hjertebarn.

I stedet for en lang tale om dårlig samvittighed og jeg burde, få det nu bare gjort osv, så sidder jeg jo ligesom ofte foran en pc dagen lang. I skrivende stund vender jeg mig rundt og blot her på vores kontor, er der 5 jeg kan vælge imellem. Altså, hvor svært kan det være...

Nu kommer jeg til sagen. Superkvinde!
Jeg har nemlig noget jeg gerne vil dele med dig, som måske sommetider bare føler, at det "at slå til" ikke er nemt eller vil være i tvivl om dagen imorgen bliver bedre, eller som jeg der undskylder for ikke at skrive på min blog dagligt eller ihvertfald lidt oftere. Så tænker jeg, når jeg hører dette, jamen jeg har da bare været superkvinde med noget andet i mellemtiden.



Og dig, dig og dig (du ved selv hvem jeg mener), som jeg sender et dagligt smil, du ved godt, at jeg synes du er en sej Superkvinde og du gør det fantastisk!

Mens jeg husker det. Xandar sagde forleden dag til mig:
"Du er dejlig mor. Du er så dejlig, at jeg er lige ved at prutte i bukserne."
Skøre unge. Skønt!