Skyd en fugl

I forbindelse med at Amio.dk nu er Amio.dk ApS, har jeg haft nogle hektiske uger med advokatsnak og revisorsnak på kryds og tværs. Hvorfor har jeg dog ikke læst jura eller fulgt mere med i matematiktimerne, så jeg bedre kan forstå deres sprog.

Efter så mange uger med et vanvittigt tempo, er Angry Birds blevet mine nye bedste venner. Det lyder nok lidt mærkeligt, men Jesper har sin PS3 og jeg har så mine Angry Birds. Det er mine små og få daglige pauser, at jeg forsvinder udenfor på en stol med min kaffe og skyder fugle afsted. Ukompliceret og underholdende. Selvom jeg skal igennem en bane mere end 14 gange for at gå videre, så er det med hygge og afslapning. Tænk sig at dette spil, som skulle være til glæde for ungerne på min Iphone, nu er mit hellige spil.

Alle gode gange tre
I dag har jeg så hverken fået spillet Angry Birds og for den sags skyldt drukket kaffe.
Igår aftes bukkede vores kaffemaskine under, så kunne den ikke klare mere.
Så kl. 10.00 stod jeg klar i Elgiganten for at købe en ny kaffemaskine. Jeg var hjemme kl. 18.42 her til aften med en kaffemaskine, for det er ikke noget man bare lige køber... Jeg har faktisk fået hele tre i dag.

Den første jeg kom hjem med var den forkerte. Varenummeret var ikke det samme som nummeret fra fabrikken, så der manglede en knap. Den knap der er den næstvigtigste efter tændknappen er selvfølgelig kalk knappen. Hvis der ikke er en sådan knap der husker mig på det, slår jeg jo bare maskinen ihjel inden der er gået tre måneder.

Nå, men jeg arbejdede et par timer og kørte afsted igen til eftermiddag.
De kunne bestille den rigtige til på onsdag. Onsdag! Det kan jeg da ikke vente på. Jeg skal have kaffe, nu.
Jeg kørte videre til Skousen og de havde min kaffemaskine med ekstraknappen. Endelig kunne jeg komme hjem og få lavet mig en kop kaffe.
Men nej, så nemt skulle det heller ikke være.
Jeg åbner kassen og her ser jeg så, at den har været brugt. Der er endda et stykke køkkenrulle mellem varmepladen og glaskanden. Hvis så bare jeg kunne samle resten sammen gik det nok, men ikke engang det lykkedes.
Tilbage til Næstved, for tredje gang.
De beklager jo mange gange og ja det er da vildt pinligt. Ekspedienten spørger om jeg er meget glad for kassen, fordi han har faktisk kun udstillingsmaskinen tilbage. Jeg bliver glad, hvis bare jeg får en kaffemaskine med hjem, med eller uden kasse. Han lister en pakke filtre og afkalkning ned i posen og hjem det går, endelig.

Jeg kommer hjem og skal lige have gjort lidt rent. Flytter på sofaen for at fiske legetøj og single-sokker frem under den og da jeg så rejser mig op får jeg trådt ned over et søm og nu sidder jeg så her, med en stofble viklet om foden.
Så imorgen skal jeg bestemt ingen steder. Jeg skal drikke kaffe, sidde med foden oppe og spekulere over et alternativt fodtøj til på søndag, når vi skal til barnedåb.