lørdag den 22. januar 2011

Tøser & Tapas

I aften skal jeg "luftes" for første gang uden mand og børn i over et år.
Det er en  ren østrogen sammenkomst med 18 kvinder og det bliver fantastisk, at møde så mange nye spændende kvinder.

Jeg har tidligere skrevet om det at være ca. 160 cm høj og hvilke udfordringer dette kan give.
Jeg kan garanteret ikke været undtaget for nogle kærlige bemærkninger i aften.

Jeg er jo lige her
Den bemærkning der kommer oftest er, at de ikke kan finde mig efter mørkets frembrud. Derfor har jeg allieret mig med en frakke, så når de ikke kan finde mig i mængden på grund af min højde, så ved de, at de blot skal spotte mig på farven.

Pink blommefarvet frakke.

Selvom jeg ifører mig støvler med de højeste hæle jeg har i mit skab, så ved jeg af erfaring, at så har de også iført sig høje hæle. Havde jeg så lange slanke ben, så havde jeg da også fremhævet det.
Når nu den ene er 185 cm høj UDEN hæl, ja så tør jeg slet ikke tænke på hendes højde med hæl.

Citater
Jeg har jo før fået mange bemærkninger med på vejen, når vi går i byens gader.
Så nu bliver det kun spændende, hvilke nye bemærkninger de kommer med i aften.
Her er et lille udpluk af sidste års bemærkninger:
"Kommer du med Ann-Karina, kan benene ikke følge med?"
"Hvor er hun nu henne, jeg er sikker på hun gik lige foran mig for lidt siden"
"Se nu er vi der snart. Skal jeg løfte dig op, så du ved hvor du er?"
"Er der nogle af jer der har set Ann-Karina stå og hoppe og vinke febrilsk, så vi kan finde hende?"

Mindre og mindre
Nu skal jeg selvfølgelig huske at fortælle, at alle disse bemærkninger er altid med et smil og vi griner alle højlydt igennem Københavns små gader.
Det ser sikkert også muntert ud, når vi fire følges ad.
Den laveste, altså mig, på ca. 160 cm og den højeste på 185 cm.
Hver gang jeg får lavet et nyt pas, så bliver jeg mindre og mindre. Jeg har både været 162 cm og 158 cm, så nu har jeg besluttet når nogen spørger, at jeg må være i midten, 160 cm.
Nogle siger ikke altid sandheden om deres vægt og skærer måske et par kilo fra, men jeg lægger 2 cm til:)

Der er skam fordele
Der er sandelig også mange fordele, ved at være den lave. Jeg holder mig tæt i midten af de andre i køen og bliver ikke sprunget over. Får jeg ikke kæmpet mig op på en ledig barstol, så henter de andre drinks, de kan jo ikke vente på, at jeg er færdig med at hoppe og blive set af bartenderen for at bestille.

Jeg er ikke i tvivl om, at der kommer skønne og fantastiske bemærkninger i aften og selvfølgelig ikke kun om min højde.
Uanset højde og længde på ben, så bliver det fantastisk at svinge træbenet med alle disse kvinder.

torsdag den 20. januar 2011

Struktur og superkvinder

Det kribler og krabler for at skrive og det har det gjort længe.

Mine tanker og mine gøremål har været i mange retninger siden jeg sidst har skrevet til jer på den anden side af skærmen.
Det har været jul siden jeg sidst skrev og nu er et nyt år begyndt.
Jeg er blevet 20 dage ældre, siden jeg rundede de 35 år og ser jeg tilbage på de sidste 20 dage, så føles det simpelthen som var det 20 uger jeg har været igennem.

Jeg har tidligere skrevet om en tid hvor jeg manglede fodfæste og var stoppet op. Jeg står stadig sikkert på mine ben, men det er bestemt ikke uden en indre dialog dagligt og med de langsigtede briller på.

For ikke at hoppe frem og tilbage, for der er jo en del jeg skal følge op siden jeg sidst skrev, så skal jeg altså lige dele noget fantastisk der er sket for mig. Jeg smiler stadig ved tanken.

Min veninde, som er min fantastiske skulder til trøst, en str. 44 i måsen når der er brug for det, fnis og heldigvis to ører, overraskede mig med denne fantastiske fødselsdagskage. Aldrig har jeg fået serveret en sådan stor og flot fødselsdagskage.

Marengsbunde og hjemmelavet is.
Og vi puster og puster.


Jeg kan faktisk stadig blive rørt ved tanken om, at der er en person der virkelig vil lave sådan en fødselsdagslagkage til mig. Tusind tak af hele mit hjerte. 

Jeg har brug for hjælp.
Efter min tid hvor jeg havde svært ved at finde hoved og hale med mit liv, har jeg bedt om hjælp udefra. Det er bestemt ikke nemt for mig, for jeg åbner ikke "posen op" for hvem som helst. Jeg kan gå længe, meget længe og tumle rundt med tanker og tvivl uden at åbne munden.
Men nu har jeg gjort det, bedt om hjælp. Hjælp til at få struktur på min hverdag.
Der fulgte jo ingen facitliste med, da jeg valgte at springe ud i et liv som iværksætter. Pludselig stod jeg med opgaver til langt op over mine ører og jeg kunne ikke finde ud af at sige fra og prioritere opgaverne, for de var jo alle vigtige.Der kom flere og flere.

Superkvinderne
Jeg gik og tænkte på alle de kvinder som jeg ser drive virksomhed, er mor og hustru, holder ferie, aldrig stammer når de giver et interview, lukker en boligstylist ind i deres perfekte hjem til en boligartikel, er i fitnesscenter 3 gange ugentligt, får lavet manicure...og og. Hvad gør de?
Jeg er jo ikke blåøjet og ved godt, at det bestemt ikke altid er perfekt indenfor murerne, men noget kan de og det vil jeg også lære.

Struktur
Jeg har været så heldig  og møde en kvinde, som kan være og ved meget om at være kvindelig iværksætter. Hun har selv været der hvor jeg er i dag og hun har flere gange sagt til mig, at hvis jeg havde brug for sparring så var hun der, anytime. Jeg har skrevet en email til hende og sagt "It´s time".
Få dage senere sad hun herhjemme i 5 timer. Jeg var pludselig ikke alene længere med mine tanker og frustrationer og jeg var også helt normal og ikke den eneste:)
Jeg fik en masse gode værktøjer til at strukturere min hverdag og få det hele til at gå nemmere op i en helhed med familie og arbejde. Og så kom der et ekstra sæt øjne på min virksomhed og min kasket, helt uden filter og følelser. Det har givet mig en kæmpe vitamin indsprøjtning og klarsyn om hvor jeg er og på vej hen.
Allerede nu, efter 8 dage er min nye struktur en rutine og jeg har haft vores yngste dreng hjemme med feber i dag, uden at få huller i maven over alt det jeg burde få gjort.

Nu har jeg endelig bedt om hjælp. Sidder du der og brænder inde med hvordan du får din karriere og hverdag med familien til at hænge sammen, så skal du endelig ikke sidde på dine hænder, men del det med mig. Og dig som sidder og kan genkende noget af det jeg har skrevet, så kan jeg da blot sige, så er vi to:)