tirsdag den 27. marts 2012

Når livet bliver én lang ToDo-liste


Jesper og jeg smiler altså lidt af hinanden når vi siger, at vores mål er en dag, at kunne sidde og kigge op i himlen og slappe af og gøre præcis som vi har lyst til.
-Og for at nå dertil, har vi aldrig haft så travlt, som vi har haft det seneste år eller to, så jeg kan næsten ikke forestille mig, at vi nogensinde kommer dertil.

Vi har en konfirmation på søndag og for at vi ikke skulle få huller i maven af opgaver, der måske ville blive glemt i travlheden med alt det andet i hverdagen, fandt vi de gule sedler frem og en pakke elefantsnot og så fik vi ellers tømt vores hoveder for opgaver og fik dem fordelt.

Hele denne uge er nu blevet til én lang ToDo-liste og dette er kun konfirmationsforberedelserne.



Vi har skam også en AmioToDo og en ToDo for de private opgaver, men de har deres helt egne vægge.

Menukortene er blevet færdige og endnu en gul label er blevet krøllet sammen.



Det er en fantastisk tilfredsstillelse, at krølle en gul label sammen og smide den i skraldespanden, men jeg må da også indrømme, at det samtidig er lidt skræmmende, at mit liv er blevet til én lang ToDoliste, nu fordelt på tre vægge.

Jeg glæder mig til den ToDo der hedder: Ingen planer - Gør præcis som du har lyst til.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar