torsdag den 14. april 2011

Travlhed i stilhed

Uha da, det har været nogle hurtige dage og dog alligevel ikke.

Xandar havde et meget uheldigt styrt på trampolinen i søndags og har været hjemme hele ugen og der går nok et par dage mere.
Så jeg har jo haft en blandet udfordring i denne uge med at holde et barn på 4 år i ro samtidig med, at Amio.dk virkelig har givet udfordringer og spændende opgaver i denne uge.
Jeg har måtte omprioritere og aflyse møder og en snert af travlhed i mit sind, banker på. Men som Jesper siger, vi kan jo altså ikke trylle og så må jeg lave "oprydning" i indbakken og booke nye møder i næste uge. Selvom min hverdag med stram planlægning fungerer godt, ellers var det hele jo nok væltet i denne uge, så er det godt nok en stor mundfuld, at skulle sadle om i en hel uge og lidt til.

Hvordan man så holder et barn i ro? Jo, det var jo lidt "heldigt", at han i mandags så også havde en hel del snot og hosten som en hvalros, så han var noget groggy.
PS3 er jo altid godt, så den er blevet lystigt brugt de sidste par dage både af søn og mor.
Jeg kommer nok aldrig op i niveau med de øvrige her i husstanden til BlackOps. Bare det at skulle løbe, sigte, kravle, skyde, springe over tage, se på kortet og huske at trykke på R1, uhadada... jeg bliver jo helt svimmel og sidder helt ude på kanten af sofaen.
Det er altså lidt skræmmende, at en dreng på 4 år spiller online med store børn og voksne og giver dem total baghjul. Hmm... spiller han for meget, er det fordi han har en storebror der lærer ham meget, er det mon faren der giver fif og fiduser eller er det blot fordi, at det er et barn i en helt anden tid, som er så meget anerledes end dengang?
Én ting er på vej og er allerede landet visse steder. En generation som jo nærmest er født med sms-fingre og med en computer og controller i hånden.

2 kommentarer:

  1. Han lyder som et helt normalt barn, som "bare" er pisse dygtig til det der computer, men nu har han det jo ikke fra fremmede, vel Fru;-)

    SvarSlet
  2. Sjovt at opleve børn der vokser op i denne teknologiske tidslader. Naboens lille pige på 3 år ved ALT om hvordan en Nintendo skal håndteres... JEG aner det ikke - og jeg HAR altså prøvet! ;o)

    PS. Tjek min post med "Man har et standpunkt...", hvor der er en besked til dig (nederst)...!

    SvarSlet