Ingen panik, tak!

Vi overlevede begge to. Min tandlæge og jeg.
Jeg har fået ny tandlæge, da rejsen mod Bagsværd for 20 minutters rædsel, var lige for meget af det gode.

Han er nu egentlig god nok, min nye yngre tandlæge, men bedste venner bliver vi nok aldrig.
Jeg har været hos ham en gang tidligere og det er nok ikke for sjov, at der står på min elektroniske journal med rød skrift: "Meget nervøs patient."

Sidste gang jeg var i klinikken, blev der endda også taget et foto til journalen, så kan han meget nemmere finde mig i venteværelset inden jeg stikker af.

Der gik jo ikke lang tid, før jeg lå i tandlægestolen som en flitsbue, hvide knoer og næsten uden ilt.
"Ann-Karina - nu er vi 25% igennem, så læg du blot dine skuldre ned og vil du ikke gøre mig den tjeneste at trække vejret en gang imellem, det kan jeg altså ikke hjælpe dig med."
Imens han forsigtigt skubber mine skuldre ned.

Puhh - tandlæger og flyvemaskiner er ikke mine bedste venner. Det er nok mine eneste to fobier jeg har.

Engang jeg skulle flyve til Portugal, kom der en steward hen til mig inden flyet skulle i luften og spurgte: "Har De brug for en Gammel Dansk?"
Var det virkelig så tydeligt?!
Jeg fik skam en Gammel Dansk på flyets regning og en tur sammen med børnene inde i pilotkabinen.
Alt for at undgå panik i kabinen, det var nu egentlig meget godt set af ham:)