fredag den 25. marts 2011

I alle vindens retninger

Husker du i går?
Dejligt solskin og ikke mindst blæst.

Jeg havde travlt med at vaske tøj og være klar til en tur i Parken i dag og selvfølgelig skulle vasketøjet ud og hænge i det skønne solskinsvejr.
Hurtigt fik jeg stativet fyldt med vasketøj og så kunne jeg ellers gå i gang med dagens arbejde.

Så hænder det jo, at jeg skal have fyldt kaffe op i koppen og da jeg går forbi havedøren fra kontoret, er der noget der mangler.
Mit vasketøj!

Jeg kunne da have sagt mig selv, at med den vind, ville stativet måske ikke blive stående,til trods for, at jeg havde sat krukker på benene.

Du kan nok tro jeg fik travlt. Kan du forestille dig en kvinde løbe rundt i alle retninger i haven for at indsamle sokker, skjorter og ikke mindst trusser, i kamp mod vinden? Se det gjorde jeg.

Endnu engang er jeg lykkelig for, at vi ingen naboer har tæt på, for jeg kunne da lige se Fru. Olsen, være noget overrasket over at se nogle fremmede trusser på hendes terrasse:)

2 kommentarer:

  1. Lyder som om I bor lige så vindomsust som os...! :-)

    Og det der med vasketøjet: Hvis ikke det blæser 127 pelikaner, så køres der gylle ud!
    I dag er BEGGE DELE aktuelt her i Tokkerup. Og de hygger sig... landmænd og vejrguder... ;-)

    Rigtig go' weekend herfra... ☼

    SvarSlet
  2. JA, du har så ret!

    Jeg ved simpelthen ikke hvad det er med de landmænd. Men sikkert er det, at 1 time før gæsterne kommer og grillen er tændt, dugen er hæftet med tunge sten i alle hjørner på terrassen, så skal der gylles...

    Forleden dag, da jeg skulle ind til Næstved blev jeg igen mindet om, at nu er de kære landmænd kommer ud af deres hi.
    Hele vejen ind mod Næstved trillede jeg bag ved en traktor, uden at kunne komme udenom på noget tidspunkt.
    Havde jeg mødt en patruljevogn havde jeg da fået en parkeringsbøde, med den fart:)

    SvarSlet