søndag den 21. november 2010

Fås også i lilla

Der er simpelthen gået for lang tid siden jeg sidst har taget mig lidt ro og tid til at sidde her og skrive.
Det har været en uge med fuld fart på. København to gange, inspirerende og dejligt møde med Karla´s forbindelse og Castens som du skal høre meget mere om en af de nærmeste dage og så diverse møder, telefonopkald, email ikke at glemme, blandet godt og grundigt med feber og ondt i halsen. Så da jeg nåede til fredag morgen og mit vækkeur ringede kl. 4.15, da var jeg en smule brugt. Med mange kopper kaffe og Panodil kom jeg godt afsted mod Odense.

I Odense i Pakhus16 har der været julemarked.
Et stort og flot arrangement Lis og Pernille har lavet og de fik også et velfortjent skulderklap af Borgmesteren. Pakhusets stemning, omgivelserne og den sprudlende kreative energi, afspejlede så fint det de havde i tankerne allerførste gang jeg blev præsenteret for idéen. Så idéen og målet lykkedes rigtig godt for dem begge to og det er formentlig ikke sidste gang vi ser et arrangement fra de to ildsjæle.
Der var selvfølgelig rigtig mange Amio.dk butiksejere og det var fantastisk at hilse på så mange på en gang, få et ansigt på, men ikke mindst har jeg oplevet, set og mærket, at det jeg ser på Amio.dk i al virkelig er mindst lige så lækkert og eksklusivt som det ser sig ud på billederne. Hold da op hvor er der mange dygtige kunstnere og sikke en dejlig åbenhed og smil jeg har fået lov til at opleve.
Flotte rammer Lis og Pernille har skabt på dette marked for at understrege dette fantastiske kreative unikke univers.
Jeg var også forbi lørdag for at hilse på flere, men jeg må være ærlig, jeg holdt ikke så længe. Det havde været en meget lang nat og nu kommer historien om "the lady in pink, turns into purple."

Hvor er min prik?
Jeg mødtes bl.a. med Rikke i Pakhus16, som har syet den skønneste kjole, jeg havde på.
Når du ser hendes tøj, detaljerne, farvespillet, romantikken, enkeltheden og mærker blødheden når du stryger fingrene over stoffet, ja så fortæller det mindst lige så meget om personen bag.

Senere om eftermiddagen aftalte Rikke og Mette, at vi kunne mødes nede i byen og have lidt sen frokost. Jeg havde en aftale som trak ud, så vi aftalte at vi bare mødtes dernede en time senere, så ville de tage sig en ekstra kop kaffe imens jeg blev færdig.
Min gode gps havde ligget i bilen i den bidende kulde, så da jeg tændte den for at den skulle vise mig vej ned til caféen tja så kan man vist roligt sige at den frøs. Den kunne overhovedet ikke reagere på mine fingre, for de var ligeså kolde som den. Der skete bare ingenting. Så var det ellers frem med den nye telefon og tænde for googlemaps og nu forstår jeg meget bedre hvorfor Remeé også bliver forvirret over de der prikker og den prik der bevæger sig den forkerte vej. Det har jeg i hvert fald hørt i et interview:)
Det er nemlig sådan nogen som os, som for bare 4 år siden kørte udmærket fordi vi havde forberedt os hjemmefra med udprintede eller selvtegnede kort fra Krak, som nu er helt fortabt med de her herlige elektroniske kortvisninger.

Jeg fandt endelig ned til byen og en parkeringsplads ved Brandts Klædefabrik hvor Caféen skulle være i nærheden af.
Jeg var allerede her meget forvirret og lidt presset over at jeg var en time forsinket.
Jeg anede simpelthen ikke hvor jeg var, så bilen blev kastet i den først ledige bås, p-billetten skaffet og så måtte jeg ellers se mig omkring.

Min egen TelefonMandGuide
Aha- en H&M så jeg ringede til Rikke og sagde jeg står nu i Odense C. og jeg kan se en H&M hvor er jeg i henne? Inden jeg så mig om, havde Rikke frisk spurgt ud i lokalet om der var en der kunne guide mig og så havde jeg en stakkels fynbo i røret som skulle guide mig til Caféen.
Jeg ved faktisk ikke helt hvor jeg var, men på et tidspunkt bliver jeg guidet til at skulle gå igennem McDonalds fordi så lå Cafeen tæt på bagsiden der.

Jeg åbner døren til McDonalds og VUPSI-VAPSI så ligger jeg pludselig henslængt over et bord med meget tæt øjenkontakt med en ældre herre, benene sprællende i hver deres retning og hovedet bagover. I hånden holder jeg stramt min telefon og albuen rammer samtidig bordet som hovedet så pomfritterne springer omkring mig og et stort WOOOW runger i mine ører.
Jeg kan simpelthen ikke huske hvornår jeg sidst har været Bambi på glatis, men "hold da op der var glat" sagde jeg til den fremmede mand i min telefon.
Alle personer giver et gip i lokalet og rejser sig for at redde mig op igen, alt imens at jeg simpelthen er så fokuseret på at finde vej i høj fart, så jeg laver en mindre piruette, nikker venligt og siger tak for hjælpen, alt imens jeg drøner ud af bagdøren.

Så til dig der oplevede en kvinde iført en pinkblomme farvet jakke rode rundt over et bord på McDonalds i Odense fredag eftermiddag eller hvis din svigerfar har fortalt om, at pludselig lå der en kvinde og stirrede ham dybt ind i øjnene, alt imens han gabte over sin McFeast, så er det bare mig!

Og til dig Søren Sko på Caféen som så en dybt forvirrede kvinde løbe ind på Caféen vinkende til den fremmede telefonmand, som har underholdt jer alle med at sige."30 skridt frem imellem Matas og BR der skal du til  højre og er du nu sikker på at det er en grå bygning du ser og hvilken højre taler vi om," så er det bare mig!

Jeg har nu siddet op i sofaen i to nætter for at pleje mine tre ribben, som har fået et ordentlig hak og en ryg med en stribe over ryggen og en albue som nu er mere lilla end min pinkblomme farvet jakke - ja det kalder de der farvefolk den. Hvorfor den lige har den farve, hører du mere om en anden dag.

3 kommentarer:

  1. Ha ha ha :)::)ha ha ha hi hi ha ha ha ha :):):):)
    Stakkels, stakkels dig, søde Ann-Karina, og hvor er du god til at fortælle :). Sjældent har jeg grinet så meget. Tak for det. Jeg går glad i seng. Og så er det SÅ skønt at høre, at jeg ikke er den eneste, der kan blive næsten væk :) :).

    SvarSlet
  2. Det er altså mig, Birgitte der har skrevet :)

    SvarSlet
  3. Kære Birgitte

    Dejligt at jeg kunne sende dig glad i seng:)

    Heldigvis så kender jeg vejen til Klitmøller.

    Hils Frede:)

    Knus Ann-Karina

    SvarSlet