Må jeg låne nogle gummistøvler med hæl

Det har været nogle dage siden jeg sidst har været ved min computer. Den har haft hårdt brug for en oprydning, opdatering m.m. Jeg har dog lånt lidt omkring mig, herhjemme vælter vi jo nærmest rundt i dem, men der er ikke noget bedre som ens egen computer. Så nu er jeg tilbage på min egen, og vi er begge blevet opdateret og opfrisket og det er skønt.

Høj og lav
De sidste fire dage har jeg blandt andet brugt på afslapning hos min fantastiske veninde. Hun er virkelig god til at hive mig ud af kontoret, plante mig på hendes værksted, minde mig om at tage arbejdstøj på og huske gummistøvlerne.Vi er simpelthen så forskellige på så mange måder, at vi ikke kan undvære vores modsætninger mere end et par dage. Lad mig nævne den meget åbenlyse forskel der er på hende og jeg: Højden! Nu er jeg jo ikke ligefrem den højeste i dette Kongerige, men på en eller anden måde, så lykkedes det mig ofte, at finde veninder som er mindst et hovede højere end jeg. Historien om 4 veninder der skal på den årlige bytur i december i København får du en anden dag, den er bestemt ikke kedelig. Indtil da, kan jeg her vise den højde jeg taler om og hun er ikke engang den højeste af os fire!

Min søn Phillip er fotografen og der kom mange fnis fra ham og hans ven, da disse billeder blev taget. Bemærkninger fra to 12-årige drenge, kan jo ikke andet end at få smilet frem, især ikke når den ene også er højere end mig.

Hængedivaen                                                                                                                                                 Her har jeg siddet i mange mange timer og hvor er der dog blevet grint, snakket, drømt, grædt, brainstormet, drukket rødvin, nynnet og gynget meget i denne. Den står i min venindes have og for dig med det skarpe øje, tænker du nok allerede: Hvordan kommer Ann-Karina dog derop og sidde uden at spilde kaffe ned af sig selv?

Jo, nu vil jeg fortælle kunsten at sætte sig i en sådan sag i en højde af 162 cm med en stor kop kaffe.
Først så sætter min veninde sig og vipper sædet lidt tilbage, mens hun holder den stille med begge fødder nede. Så kan jeg derefter med et forsigtigt lille hop svinge numsen ombord, mens hun holder min kop selvfølgelig. Efter lidt rykken og rokken er min numse så helt tilbage.
Derefter får jeg min kaffekop i hånden, hun slipper fødderne og så gynger vi derudaf. Jeg kommer på intet tidspunkt til at kunne røre jorden med mine fødder, så hendes opgave alt imens vi sidder med kaffen er at få os til at gynge frem og tilbage. Det er vildt hyggeligt og afslappende. Jeg sidder ligesom dengang i skolebussen, fødderne strittende frem.
På et tidspunkt er kaffekoppen jo så tom og her vil jeg komme med et lille fif til dig som måske har samme højde som jeg eller til dig som sidder ved siden af.
Pas på, når du vil læne dig frem og sætte kaffekoppen fra dig. Meget nemt kan du få overbalance i din bevægelse med armen ned mod terrassen. Hold endelig fast med den ene hånd og glemmer du dette, så er der ikke andet for, end at håbe på, at din sidemand når at fange dig i trøjen.
Hvis dette lille tip allerede er for sent at nævne, så ved du ligesom jeg, at der venter mange søde bemærkninger i meget lang tid og tøm aldrig din kaffekop helt.