mandag den 20. december 2010

Et erobret hjerte

Så er det jo snart jul. Det kommer nok ikke bag på så mange, men jeg havde ikke regnet med, at jeg skulle sige farvel til min nissepige.

Min ældste dreng i 6. klasse har en nisseven og hun skal jo have en sidste gave inden juleferien. Hun har fået chokoladenisser og andet godt til ganen, men så skulle hun have en sød nissebamse. Phillip pakker stolt gaven ind og Xandar kommer forbi og kigger nysgerrigt på.

Inden jeg ser mig om, er han spænet ind på sit værelse, roder vildt rundt og jeg hører ham snakke og snakke med sig selv. Imens går jeg ind på kontoret og da jeg kommer ud, kan jeg blot ane nogle små fødder inde i pakken.
Ups, han har pakket min kære Nissepige ind, som han har fået til pynt på dit værelse.
Jeg nænner ikke at sige noget, for han er så stolt og glæder sig til at komme i børnehaven igen, så hans prinsessekæreste kan få hans pakke.
Han har nemlig fået en kæreste i børnehaven og de har også kysset hinanden tre gange, fortalte han stolt forleden dag, hmmm...

Nu sidder jeg så her og håber, at denne kønne pige, der har erobret min søns hjerte, vil blive ligeså varm om sit og smile, som jeg har set ham smile idag.
For det VAR min Nissepige, der nu venter i den pakke!
Skidt pyt, han er så glad...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar