Jeg vil ikke begynde en lang snak om ligestilling og kønsrollefordeling, for så trykker jeg på min egen lille knap, hvor jeg ikke er til at stoppe igen, men hos os er der bare nogle ting som ofte er nemmere for mig end min kære mand. Det er planlægning - både på kort og ikke mindst lang sigt.
Før vi blev en del af Lauritz.com, var vores hverdag egentlig meget nem hvad planlægningen angik. Jeg styrede al planlægning med at få hverdagen til at hænge sammen med"hård" hånd. Det var ret simpelt, da jeg arbejde hjemme med Amio og derfor afleverede og hentede Xandar hver dag og læste fællesbeskederne på tavlen i børnehaven, lavede legeaftaler, købte letmælk og bagte boller.
Nu er begge vores hverdage en anden med Amio og det har uden tvivl givet os mange nye spændende udfordringer og der skal planlægges meget. Jeg har givet slip på mange af de opgaver jeg tidligere havde taget til mig for at få hverdagen til at fungere.
Én af de opgaver, som Jesper også nu tager er, at han henter Xandar i børnehaven nogle af dagene.
Men det der med at huske, at se på tavlen og om hvornår der f.eks. er turdag, så madpakken ikke skal indeholde makrelmadder, æg og tomat eller russisksalat, når de skal sidde under et træ i skoven på en plastikpose med små mudderfingre, har ikke været nemt for Jesper.
Men efter et par gange, havde Mr.Fix-It, som jeg sommertider også kalder ham, en løsning på min morgenfrustration med madpakkerne, så nu modtager jeg en MMS.
Rygtet om Jesper, der tager billeder af tavlen er gået rundt i børnehaven og da jeg hentede Xandar forleden dag, så stod vi 3 mødre ved siden af hinanden og knipsede med vores telefoner.
Det er jo genialt, for så har vi alle informationerne og vi skal ikke bekymre os om, at tavlen vaskes ren inden informationerne er videregivet.
