torsdag den 8. november 2012

Det stod så ikke lige i min drejebog

Ligesom jeg synes jeg havde fuldstændig styr på kalenderen og ToDo-sedlerne i forhold til, at få afsluttet og videregivet mine opgaver på Amio og gå på barsel, blev jeg ramt af livets realitet, mens jeg havde travlt med at planlægge alt muligt andet.

Jeg faldt for 2 ugers tid siden og det satte gang i en hær af plukveer, hvor jeg til sidst måtte kaste håndklædet i ringen og kontakte fødegangen.
De ville naturligvis gerne lige se mig og se om Siff havde det godt.
Hun havde det heldigvis godt, men de der plukveer var de bestemt ikke glade for, så efter at jordemoderen undersøgte mig og læge nr. 1 kom ind, for til sidst at overlægen kom forbi, tja så var meldingen: Du bliver altså ikke "løsladt" foreløbig og du bliver altså indlagt.
WHAT - det havde jeg så slet ikke set komme...

Det efterfølgende døgn, hvor jeg da fik lov til at forlade sengen for at gå op toilet blev lidt bedre og jeg blev anbefalet total ro de næste 4 dage og alt hvad der kunne stresse min krop fysisk og psykisk var forbudt. Efterfølgende ville de så tage stilling til om jeg skulle sygemeldes den resterende tid - det blev jeg så.

"En kold tyrker"

Jeg havde nu forestillet mig, at den sidste tid på Amio inden jeg skulle på barsel, skulle foregå stille og roligt og med videregivelse af mine opgaver, hvor jeg samtidig skulle lære at tage foden af speederen, så farten blev langsomt nedsat fra 160 km/t til de ca. 30 km/t og jeg blot skulle vinke og sige "på gensyn" til næste år.
Men ak, sådan er det ikke blevet.
En total opbremsning efter 2½ år med mere end 160 km/t har været noget af en kold tyrker.
Amiocomputeren og telefonen blev overdraget til Jesper, samme dag som jeg blev sygemeldt.

Den "sidste" dag 

Heldigvis og med glæde kan jeg se tilbage på min "sidste" arbejdsdag på Amio, som en lille forsmag på julen og jeg havde en dejlig glad dag.
Jeg mødte nemlig ind til vanvittig mange pakker der var sendt til Amio´s KnækCancer auktion og ikke nok med det, der var også kommet mange produkter fra Stockholm, hvor vi havde udstilling i MOOD.
Så der var fyldt op med de skønneste produkter fra Amio og en kollega kom forbi og tog billeder, for det var da helt overvældende.






Så jeg smiler med stor glæde, når jeg ser billederne fra denne dag, som jo både var en glædelig, men sandelig også en meget ærgerlig dag, da jeg ikke nåede at sige på gensyn til mine kollegaer og til alle brugerne på Amio.

Nu er det snart jul

I blandt de mange pakker på bordene, lå der også en privat pakke til Jesper og jeg.




Gitte fra Atelier Strøm havde lavet en lille gave til Siff, som vi glæder os til at tage i brug til sommer, nemlig den skønneste lille sommerhat.

Jeg glæder mig til jul og jul bliver det jo heldigvis hvert eneste år.
Selvom juletiden ofte kommer snigende som en overraskelse for mange og at det allerede er snart, så kan ingen drejebog ændre på at den kommer, for det er en dato der altid ligger fast...