Husker du i går?
Dejligt solskin og ikke mindst blæst.
Jeg havde travlt med at vaske tøj og være klar til en tur i Parken i dag og selvfølgelig skulle vasketøjet ud og hænge i det skønne solskinsvejr.
Hurtigt fik jeg stativet fyldt med vasketøj og så kunne jeg ellers gå i gang med dagens arbejde.
Så hænder det jo, at jeg skal have fyldt kaffe op i koppen og da jeg går forbi havedøren fra kontoret, er der noget der mangler.
Mit vasketøj!
Jeg kunne da have sagt mig selv, at med den vind, ville stativet måske ikke blive stående,til trods for, at jeg havde sat krukker på benene.
Du kan nok tro jeg fik travlt. Kan du forestille dig en kvinde løbe rundt i alle retninger i haven for at indsamle sokker, skjorter og ikke mindst trusser, i kamp mod vinden? Se det gjorde jeg.
Endnu engang er jeg lykkelig for, at vi ingen naboer har tæt på, for jeg kunne da lige se Fru. Olsen, være noget overrasket over at se nogle fremmede trusser på hendes terrasse:)
fredag den 25. marts 2011
lørdag den 19. marts 2011
TÆNK sig!
Jeg læser ivrigt TÆNK medlemsbladet.
I marts måneds udgivelse, er der blandt andet en artikel om Sojadrik og endelig kan jeg få ro i sind.
Jeg er jo ikke den mest moderne, må jeg indrømme. Som Jesper ofte siger, jeg er jo gift med en kvinde der er gået i stå i 1920´erne hvad madlavning angår. Og ja, han har så ret.
De skriver blandt andet, at det er ikke godt for kvinder der har haft brystkræft pga. østrogenlignende stoffer, det kan give stærkt reduceret sædkvalitet og det kan give allergi. Derudover er sundhedsstyrelsen bekymret for hormonforstyrelser hos børn.
Dog er det godt for at mindske hjerte-karsygdomme, sænke kolesteroltallet og prostatakræft.
Hmm... godt for noget, skidt for andet.
Jeg kan godt lide moderne grønne retter, men jeg gider ikke at lave det til hverdag. Jeg nyder når andre inviterer på "moderne mad" og jeg guffer i mig, men det er ikke nemt at få ind i mit eget køleskab. Jeg tilstår!
Det sker jo, at vi får besøg i flere dage fra familien "over there"(Jylland). Der er specielt én "gæst" som har et talent. Hun kan indenfor få minutter snige både Soyadrik, kikærter, udefinerbare frugter og diverse grønne thé produkter ind i mit køleskab.
Jeg frygter hendes nye tendenser hver gang, ligesom hun sikkert frygter sovs og kartofler i flere dage, men vi hygger os og smiler lidt af hinanden, med al respekt selvfølgelig:)
Jeg gør meget ud af, at alle kan slappe af i vores hjem og det er ikke farligt at slå en ordentlig prut, selv smøre en mad når man er sulten, tage sit tøj og gå en lang tur i skoven og få en pause fra snakkechatollet (det er mig), gå i seng når man er træt og sove længe, der er kun én uskreven regel. Tager man det sidste kaffe, ved alle, at så laver man en ny kande:)
Men nu har jeg det på skrift, det er ikke længere nødvendigvis sundt at være moderne.
Tak til TÆNK og er du nysgerrig, så kan du læse artiklen her.
Jeg vil dog gerne indrømme, at mit kolesteroltal ligger ikke super fint og slet ikke i nærheden af f.eks. en vegetar og motion er ikke det jeg gør mest i, så jeg burde måske drikke det, men jeg venter lidt endnu med sojadrik.
Jeg har faktisk lagt mærke til flere gange, at det at tale om sit kolesteroltal er lidt "farligt". At spørge til en andens kolesteroltal er lidt pinligt, alá har du fået målt dit kolesterol og mit er alt for højt siger lægen. Meget forsigtigt, for man spørger jo heller ikke til naboens vægt.
Hvornår har du sidst sagt til en anden person, hold da op du har da taget mindst 10 kg på, men har hørt andre sige, uha hvornår bliver du lidt større...
I marts måneds udgivelse, er der blandt andet en artikel om Sojadrik og endelig kan jeg få ro i sind.
Jeg er jo ikke den mest moderne, må jeg indrømme. Som Jesper ofte siger, jeg er jo gift med en kvinde der er gået i stå i 1920´erne hvad madlavning angår. Og ja, han har så ret.
De skriver blandt andet, at det er ikke godt for kvinder der har haft brystkræft pga. østrogenlignende stoffer, det kan give stærkt reduceret sædkvalitet og det kan give allergi. Derudover er sundhedsstyrelsen bekymret for hormonforstyrelser hos børn.
Dog er det godt for at mindske hjerte-karsygdomme, sænke kolesteroltallet og prostatakræft.
Hmm... godt for noget, skidt for andet.
Jeg kan godt lide moderne grønne retter, men jeg gider ikke at lave det til hverdag. Jeg nyder når andre inviterer på "moderne mad" og jeg guffer i mig, men det er ikke nemt at få ind i mit eget køleskab. Jeg tilstår!
Det sker jo, at vi får besøg i flere dage fra familien "over there"(Jylland). Der er specielt én "gæst" som har et talent. Hun kan indenfor få minutter snige både Soyadrik, kikærter, udefinerbare frugter og diverse grønne thé produkter ind i mit køleskab.
Jeg frygter hendes nye tendenser hver gang, ligesom hun sikkert frygter sovs og kartofler i flere dage, men vi hygger os og smiler lidt af hinanden, med al respekt selvfølgelig:)
Jeg gør meget ud af, at alle kan slappe af i vores hjem og det er ikke farligt at slå en ordentlig prut, selv smøre en mad når man er sulten, tage sit tøj og gå en lang tur i skoven og få en pause fra snakkechatollet (det er mig), gå i seng når man er træt og sove længe, der er kun én uskreven regel. Tager man det sidste kaffe, ved alle, at så laver man en ny kande:)
Men nu har jeg det på skrift, det er ikke længere nødvendigvis sundt at være moderne.
Tak til TÆNK og er du nysgerrig, så kan du læse artiklen her.
Jeg vil dog gerne indrømme, at mit kolesteroltal ligger ikke super fint og slet ikke i nærheden af f.eks. en vegetar og motion er ikke det jeg gør mest i, så jeg burde måske drikke det, men jeg venter lidt endnu med sojadrik.
Jeg har faktisk lagt mærke til flere gange, at det at tale om sit kolesteroltal er lidt "farligt". At spørge til en andens kolesteroltal er lidt pinligt, alá har du fået målt dit kolesterol og mit er alt for højt siger lægen. Meget forsigtigt, for man spørger jo heller ikke til naboens vægt.
Hvornår har du sidst sagt til en anden person, hold da op du har da taget mindst 10 kg på, men har hørt andre sige, uha hvornår bliver du lidt større...
fredag den 18. marts 2011
Jeg vil ha´ kød!
I tre dage har menuen stået på rugbrød.
Jeg kan da godt lide rugbrød, men bare ikke tre dage i træk.
Det har været en hektisk og travl uge, jeg har konstant glemt at tage kød ud af fryseren og tiden løb hurtigt fra mig, så det blev den hurtige. Hos os kalder vi det for buffet og ungerne elsker det, men altså:
Jeg trænger til proteiner, og mange flere end hvad jeg har fået med rugbrød og det sparsomme pålæg der efterhånden var tilbage.
Næ, jeg vil have bøf, med sovs og kartofler.
Nu er det jo ingen hemmelighed, for dig som har læst med i tidligere indlæg, at jeg er til smør, sovs og kartofler.
Så i dag skulle det være og lige fra morgenstunden, havde jeg ingen tvivl om dagens menu. Kød, sovs og kartofler selvfølgelig.
Skæbnen ville jo så, at de mange spændinger i nakken jeg har døjet med længe fik sat sig fast, så med en - uha hovedpine og en skulder og arm jeg næsten ikke kunne bevæge, ja så gik turen ned til en fysioterapeut. Da jeg endelig kom hjem, jamen så var der kun to ting at gøre; indtagelse af Panodil og en sofa.
Da jeg så hører en kommetar, om jeg nu er sikker på, om jeg vil lave steg og vi kunne jo bare...så kan du tro jeg kom hurtigt op af sofaen.
Heldigvis havde jeg også købt hakket oksekød, så når jeg nu har meldt ud, at jeg nægtede mere rugbrød, kom menuen til at stå på hurtige hakkebøffer og brasede kartofler.
Jeg fik kød, jo jo, men imorgen...
Venter der mig noget fast kød. Lammeculotte med sovs og kartofler og så kan jeg da godt snige lidt rodfrugter med!
Jeg kan da godt lide rugbrød, men bare ikke tre dage i træk.
Det har været en hektisk og travl uge, jeg har konstant glemt at tage kød ud af fryseren og tiden løb hurtigt fra mig, så det blev den hurtige. Hos os kalder vi det for buffet og ungerne elsker det, men altså:
Jeg trænger til proteiner, og mange flere end hvad jeg har fået med rugbrød og det sparsomme pålæg der efterhånden var tilbage.
Næ, jeg vil have bøf, med sovs og kartofler.
Nu er det jo ingen hemmelighed, for dig som har læst med i tidligere indlæg, at jeg er til smør, sovs og kartofler.
Så i dag skulle det være og lige fra morgenstunden, havde jeg ingen tvivl om dagens menu. Kød, sovs og kartofler selvfølgelig.
Skæbnen ville jo så, at de mange spændinger i nakken jeg har døjet med længe fik sat sig fast, så med en - uha hovedpine og en skulder og arm jeg næsten ikke kunne bevæge, ja så gik turen ned til en fysioterapeut. Da jeg endelig kom hjem, jamen så var der kun to ting at gøre; indtagelse af Panodil og en sofa.
Da jeg så hører en kommetar, om jeg nu er sikker på, om jeg vil lave steg og vi kunne jo bare...så kan du tro jeg kom hurtigt op af sofaen.
Heldigvis havde jeg også købt hakket oksekød, så når jeg nu har meldt ud, at jeg nægtede mere rugbrød, kom menuen til at stå på hurtige hakkebøffer og brasede kartofler.
Jeg fik kød, jo jo, men imorgen...
 |
| Lånt her |
Venter der mig noget fast kød. Lammeculotte med sovs og kartofler og så kan jeg da godt snige lidt rodfrugter med!
tirsdag den 15. marts 2011
Foran to, bagom en!
Sådan kan min hjerne somme tider også se ud og mit hår er sådan hver morgen...men dette har været en fornøjelse!
Jeg har tidligere læst en artikel i Berlingske med overskriften "De ledige skal ikke flette peddigrør."
Jeg vil nu ikke have noget imod at flette med pettigrør i 3 uger, med al respekt for de ledige. Der er meget der ikke giver mening indenfor lovgivningen om ledighed og rettigheden til overførselsindkomst, bl.a. at en ledig akademiker indenfor medie og kommunikation eller en journalist f.eks. skal på et 6-ugers kursus i at skrive jobansøgninger.
Min veninde har givet mig et weekendkursus i fletning med peddigrør til min fødselsdag og i den forgangne weekend har jeg været afsted sammen med hende.
Hun er en garvet pilefletter og har taget mig under hendes vinger for at lære mig pileflet og nu var tiden kommet for peddigrør. Det er bestemt ikke nemt for mig at flette med pil, mine små computerfingre er bare ikke skabt til det hiven og masen, men med peddigrør har jeg nu opdaget, at det er lige til mit temperament og hastighed.
Jeg kan sidde og fedte, fedte, men samtidig så kommer jeg meget hurtigere i mål. Det bedste af det hele, det er lige til at pille fra hinanden og lægge i vand, for at starte forfra, hvis der er flettet en fejl. Det brugte jeg det meste af lørdagen på.
Frem og tilbage fra spand med vand og tilbage til bordet, men jeg lærte meget.
10 minutter i vand og klar til en bundkimning med 3 peddigrør, foran 2 og bagom 1. Det skal man blot sige i en times tid eller to, når man skal starte forfra igen og igen.
Jeg viser her med stolthed min første kurv flettet med peddigrør og et glas med flet.
Til trods for, at det meste af lørdagen gik med at flette og pille det hele op igen, så kunne jeg komme hjem med to ting og en erfaring rigere. Jeg er nu den store tilhænger af fletning af peddigrør og familien min, kan nu forberede sig på utallige dimser, kurve og tingeltangel i peddigrør!
Jeg var jo i selskab med 4 garvede flettere i pil og pettigrør, så der var mange sjove bemærkninger, men skam også ros. Dog havde de meget svært ved at tro, at man kan få vabler lige under neglene af at flette pil, men det kan jeg så fortælle, at det kan man også af peddigrør, men det sagde jeg ikke højt:)
Tilgengæld kunne jeg da gå normalt og bevæge begge mine arme både søndag og mandag, det er nemlig ikke altid sikkert, efter en weekend med pileflet.
Jeg har tidligere læst en artikel i Berlingske med overskriften "De ledige skal ikke flette peddigrør."
Jeg vil nu ikke have noget imod at flette med pettigrør i 3 uger, med al respekt for de ledige. Der er meget der ikke giver mening indenfor lovgivningen om ledighed og rettigheden til overførselsindkomst, bl.a. at en ledig akademiker indenfor medie og kommunikation eller en journalist f.eks. skal på et 6-ugers kursus i at skrive jobansøgninger.
Min veninde har givet mig et weekendkursus i fletning med peddigrør til min fødselsdag og i den forgangne weekend har jeg været afsted sammen med hende.
Hun er en garvet pilefletter og har taget mig under hendes vinger for at lære mig pileflet og nu var tiden kommet for peddigrør. Det er bestemt ikke nemt for mig at flette med pil, mine små computerfingre er bare ikke skabt til det hiven og masen, men med peddigrør har jeg nu opdaget, at det er lige til mit temperament og hastighed.
Jeg kan sidde og fedte, fedte, men samtidig så kommer jeg meget hurtigere i mål. Det bedste af det hele, det er lige til at pille fra hinanden og lægge i vand, for at starte forfra, hvis der er flettet en fejl. Det brugte jeg det meste af lørdagen på.
Frem og tilbage fra spand med vand og tilbage til bordet, men jeg lærte meget.
10 minutter i vand og klar til en bundkimning med 3 peddigrør, foran 2 og bagom 1. Det skal man blot sige i en times tid eller to, når man skal starte forfra igen og igen.
Jeg viser her med stolthed min første kurv flettet med peddigrør og et glas med flet.
Til trods for, at det meste af lørdagen gik med at flette og pille det hele op igen, så kunne jeg komme hjem med to ting og en erfaring rigere. Jeg er nu den store tilhænger af fletning af peddigrør og familien min, kan nu forberede sig på utallige dimser, kurve og tingeltangel i peddigrør!
Jeg var jo i selskab med 4 garvede flettere i pil og pettigrør, så der var mange sjove bemærkninger, men skam også ros. Dog havde de meget svært ved at tro, at man kan få vabler lige under neglene af at flette pil, men det kan jeg så fortælle, at det kan man også af peddigrør, men det sagde jeg ikke højt:)
Tilgengæld kunne jeg da gå normalt og bevæge begge mine arme både søndag og mandag, det er nemlig ikke altid sikkert, efter en weekend med pileflet.
fredag den 11. marts 2011
Vi smider med vores børn
I dag stod jeg op til et rent og ryddeligt hus.
Ingen blå Ikeaposer fyldt med vasketøj, avisbunker på spisebordet og make-upfjerner og vatrondeller på sofabordet.
Et par gange om ugen smider vi nemlig med vores børn.
Mens vi spiser aftensmad, aftaler vi hvem der laver hvilke opgaver.
Her kommer vores smideri på banen.
Xandar elsker opgaver, mange opgaver. For når han har lavet en opgave, bliver han smidt højt op i luften og lander i tossede stillinger i vores seng.
Han elsker det. Så jo flere opgaver, jo mere bliver han smidt omkring.
Phillip vælger stort set hver gang at lægge tøj sammen. Så bliver radioen sat ved spisebordet, midt i huset og NovaFM kører bare med fuld tryk på. Han er den mere rolige type i huset her og nyder at stå stille og klare sin opgave og samtidig skråle i vilden sky.
Xandar derimod er jo husets raket, så han lægger på plads.
Ofte har vi skam også uniformer på.
Så render vi rundt og gør rent med boxershorts på hovedet, så er vi nemlig alle i samme båd og man kan jo ikke andet end smile, når vi mødes rundt omkring i huset.
Så kommer du forbi en dag, vi har jo som jeg tidligere har fortalt ingen gardiner og ser en familie på 4 rende rundt med boxershort på hovedet, så vendt hellere en time med at banke på:)
Jeg øver mig jo meget på, at det ikke skal være Hotel Ann-Karina børnene bor på og jeg synes det er fantastisk at lære dem, at være en del af pligterne i huset.
Xandar han har altid en Ikeapose med håndklæder der bliver lagt sammen og så spæner han huset rundt og indsamler vasketøj fra alle hjørnerne.
Sofapuderne får bank og bliver fint sat på plads. Opfyldning af toiletruller er også et hit, der kan jo bygges høje tårne inden de kommer i skabet og kurven.
Phillip har jo 4 til 5 poser vasketøj han hygger sig med og vi mødes alle til sidst og finder partneren til den ensomme sok.
Kan han slippe for støvsugning er det bedst, men lege med vand er godt, så gulvvask det er lige ham.
Jeg render rundt med min Cillit Bang spray og Jesper tager støvsugningen.
VupsiVapsi, så er huset næsten klar til royalt besøg og hvad jeg alene kan bruge flere timer på, har vi nu alle klaret på omkring 1 time, sammen!
Ingen blå Ikeaposer fyldt med vasketøj, avisbunker på spisebordet og make-upfjerner og vatrondeller på sofabordet.
Et par gange om ugen smider vi nemlig med vores børn.
Mens vi spiser aftensmad, aftaler vi hvem der laver hvilke opgaver.
Her kommer vores smideri på banen.
Xandar elsker opgaver, mange opgaver. For når han har lavet en opgave, bliver han smidt højt op i luften og lander i tossede stillinger i vores seng.
Han elsker det. Så jo flere opgaver, jo mere bliver han smidt omkring.
Phillip vælger stort set hver gang at lægge tøj sammen. Så bliver radioen sat ved spisebordet, midt i huset og NovaFM kører bare med fuld tryk på. Han er den mere rolige type i huset her og nyder at stå stille og klare sin opgave og samtidig skråle i vilden sky.
Xandar derimod er jo husets raket, så han lægger på plads.
Ofte har vi skam også uniformer på.
Så render vi rundt og gør rent med boxershorts på hovedet, så er vi nemlig alle i samme båd og man kan jo ikke andet end smile, når vi mødes rundt omkring i huset.
Så kommer du forbi en dag, vi har jo som jeg tidligere har fortalt ingen gardiner og ser en familie på 4 rende rundt med boxershort på hovedet, så vendt hellere en time med at banke på:)
Jeg øver mig jo meget på, at det ikke skal være Hotel Ann-Karina børnene bor på og jeg synes det er fantastisk at lære dem, at være en del af pligterne i huset.
Xandar han har altid en Ikeapose med håndklæder der bliver lagt sammen og så spæner han huset rundt og indsamler vasketøj fra alle hjørnerne.
Sofapuderne får bank og bliver fint sat på plads. Opfyldning af toiletruller er også et hit, der kan jo bygges høje tårne inden de kommer i skabet og kurven.
Phillip har jo 4 til 5 poser vasketøj han hygger sig med og vi mødes alle til sidst og finder partneren til den ensomme sok.
Kan han slippe for støvsugning er det bedst, men lege med vand er godt, så gulvvask det er lige ham.
Jeg render rundt med min Cillit Bang spray og Jesper tager støvsugningen.
VupsiVapsi, så er huset næsten klar til royalt besøg og hvad jeg alene kan bruge flere timer på, har vi nu alle klaret på omkring 1 time, sammen!
lørdag den 5. marts 2011
Reklamer, ja tak!
Jeg har placeret mig i sofaens hjørne, kaffekoppen står på bordet og et lunt tæppe er viklet om mine ben.
Jeg kan nu sidde her den næste time og arbejde. Arbejde tænker du, jo for har du nogensinde tænkt således.
Det er vigtig, at jeg, moderen i huset, hende der har det store overblik over hverdagen og madpakkerne, madugeplanen, gæsterne på fredag og vasketøjet imorgen, nu sidder og læser reklamer.
Det er faktisk min pligt, at jeg nu sidder her stille og for mig selv.
Der var faktisk engang, at jeg retfærdiggjorde, at jeg sad stille i sofaen og læste reklamer, fordi det var jo vigtigt at finde de steder jeg kunne spare penge.
Så kunne jeg sidde der og læse reklamer i en time, hygge mig samtidig med at jeg udførte en huspligt.
Det var en pligt, hvor det ikke var nødvendigt, at være en raket, med støvekost og gummihandsker.
Så når postkassen var fyldt op lørdag formiddag, så jeg frem til min reklamepause.
Min pligtpause, fordi det var jo vigtigt og min pligt som den overordnede husbestyrerinde, at læse reklamer.
Måske det er derfor, at nogle kvinder faktisk elsker reklamer, det er weekendens pausepligt og kan vi finde et godt tilbud, så kan vi måske bedre retfærdiggøre impulskøbet i tirsdags.
Jeg kan nu sidde her den næste time og arbejde. Arbejde tænker du, jo for har du nogensinde tænkt således.
 |
| Lånt fra www.business.dk |
Det er vigtig, at jeg, moderen i huset, hende der har det store overblik over hverdagen og madpakkerne, madugeplanen, gæsterne på fredag og vasketøjet imorgen, nu sidder og læser reklamer.
Det er faktisk min pligt, at jeg nu sidder her stille og for mig selv.
Der var faktisk engang, at jeg retfærdiggjorde, at jeg sad stille i sofaen og læste reklamer, fordi det var jo vigtigt at finde de steder jeg kunne spare penge.
Så kunne jeg sidde der og læse reklamer i en time, hygge mig samtidig med at jeg udførte en huspligt.
Det var en pligt, hvor det ikke var nødvendigt, at være en raket, med støvekost og gummihandsker.
Så når postkassen var fyldt op lørdag formiddag, så jeg frem til min reklamepause.
Min pligtpause, fordi det var jo vigtigt og min pligt som den overordnede husbestyrerinde, at læse reklamer.
Måske det er derfor, at nogle kvinder faktisk elsker reklamer, det er weekendens pausepligt og kan vi finde et godt tilbud, så kan vi måske bedre retfærdiggøre impulskøbet i tirsdags.
fredag den 4. marts 2011
Mad i to etager
Endelig!
Vi har fået sushi til byen, Tokyo Running Sushi.
Jeg var i Næstved i dag for at bestille bord, for nu skal vi have sushi på søndag.
Heldigvis skal vi ikke løbe efter maden, som man jo hurtigt kan tænke med det navn, næ vi skal simpelthen sidde og udvælge vores mad fra et to etagers rullebånd.
Kunsten bliver at vælge, men jeg har allerede udset mig mine favoritter, så skal jeg bare nå at fange dem før naboen, når de kommer kørende forbi.
Jeg skal simpelthen sætte mine tænder i denne Nigiri.
Og så skal jeg have Uramaki i lange baner.
Til min store overraskelse så jeg, at få meter derfra lå der endnu en ny sushirestaurant.
Lidt koordinering i byen ville være mægtigt, for var der nu bare åbnet en Baresso Kaffebar også, så kunne jeg måske undgå, at få for meget hjemve.
Hmm, hvad skal der mon til for at blive Baristachef, så kunne vi måske snart på noget Baresso i Næstved.
Men den der venter, venter ofte på noget godt og se nu bare, vi har fået sushi til byen.
Så nu venter vi blot på kaffen!
Vi har fået sushi til byen, Tokyo Running Sushi.
Jeg var i Næstved i dag for at bestille bord, for nu skal vi have sushi på søndag.
Heldigvis skal vi ikke løbe efter maden, som man jo hurtigt kan tænke med det navn, næ vi skal simpelthen sidde og udvælge vores mad fra et to etagers rullebånd.
Kunsten bliver at vælge, men jeg har allerede udset mig mine favoritter, så skal jeg bare nå at fange dem før naboen, når de kommer kørende forbi.
Jeg skal simpelthen sætte mine tænder i denne Nigiri.
 |
| Flyverfiskerogn |
Og så skal jeg have Uramaki i lange baner.
 |
| Laks, avocado, rejer, agurk |
Til min store overraskelse så jeg, at få meter derfra lå der endnu en ny sushirestaurant.
Lidt koordinering i byen ville være mægtigt, for var der nu bare åbnet en Baresso Kaffebar også, så kunne jeg måske undgå, at få for meget hjemve.
Hmm, hvad skal der mon til for at blive Baristachef, så kunne vi måske snart på noget Baresso i Næstved.
Men den der venter, venter ofte på noget godt og se nu bare, vi har fået sushi til byen.
Så nu venter vi blot på kaffen!
onsdag den 2. marts 2011
Ingen panik, tak!
Vi overlevede begge to. Min tandlæge og jeg.
Jeg har fået ny tandlæge, da rejsen mod Bagsværd for 20 minutters rædsel, var lige for meget af det gode.
Han er nu egentlig god nok, min nye yngre tandlæge, men bedste venner bliver vi nok aldrig.
Jeg har været hos ham en gang tidligere og det er nok ikke for sjov, at der står på min elektroniske journal med rød skrift: "Meget nervøs patient."
Sidste gang jeg var i klinikken, blev der endda også taget et foto til journalen, så kan han meget nemmere finde mig i venteværelset inden jeg stikker af.
Der gik jo ikke lang tid, før jeg lå i tandlægestolen som en flitsbue, hvide knoer og næsten uden ilt.
"Ann-Karina - nu er vi 25% igennem, så læg du blot dine skuldre ned og vil du ikke gøre mig den tjeneste at trække vejret en gang imellem, det kan jeg altså ikke hjælpe dig med."
Imens han forsigtigt skubber mine skuldre ned.
Puhh - tandlæger og flyvemaskiner er ikke mine bedste venner. Det er nok mine eneste to fobier jeg har.
Engang jeg skulle flyve til Portugal, kom der en steward hen til mig inden flyet skulle i luften og spurgte: "Har De brug for en Gammel Dansk?"
Var det virkelig så tydeligt?!
Jeg fik skam en Gammel Dansk på flyets regning og en tur sammen med børnene inde i pilotkabinen.
Alt for at undgå panik i kabinen, det var nu egentlig meget godt set af ham:)
Jeg har fået ny tandlæge, da rejsen mod Bagsværd for 20 minutters rædsel, var lige for meget af det gode.
Han er nu egentlig god nok, min nye yngre tandlæge, men bedste venner bliver vi nok aldrig.
Jeg har været hos ham en gang tidligere og det er nok ikke for sjov, at der står på min elektroniske journal med rød skrift: "Meget nervøs patient."
Sidste gang jeg var i klinikken, blev der endda også taget et foto til journalen, så kan han meget nemmere finde mig i venteværelset inden jeg stikker af.
Der gik jo ikke lang tid, før jeg lå i tandlægestolen som en flitsbue, hvide knoer og næsten uden ilt.
"Ann-Karina - nu er vi 25% igennem, så læg du blot dine skuldre ned og vil du ikke gøre mig den tjeneste at trække vejret en gang imellem, det kan jeg altså ikke hjælpe dig med."
Imens han forsigtigt skubber mine skuldre ned.
Puhh - tandlæger og flyvemaskiner er ikke mine bedste venner. Det er nok mine eneste to fobier jeg har.
Engang jeg skulle flyve til Portugal, kom der en steward hen til mig inden flyet skulle i luften og spurgte: "Har De brug for en Gammel Dansk?"
Var det virkelig så tydeligt?!
Jeg fik skam en Gammel Dansk på flyets regning og en tur sammen med børnene inde i pilotkabinen.
Alt for at undgå panik i kabinen, det var nu egentlig meget godt set af ham:)
tirsdag den 1. marts 2011
Et bedre imorgen
Jeg har i en længere periode haft en korresponce pr. email og telefon med Sofia Mannings assistent.
Endnu en utrolig spændende person jeg har fået lov til at lære lidt at kende med udspring fra Amio.dk.
Jeg er simpelthen så taknemmelig for de mange mennesker jeg har fået mulighed for at tale med og lære at kende på min nye vej. Det er som en magnet på tiltrækkelse af netværk med nye spændende personer.
Det kan også være lidt overvældende, men på den gode måde og jeg suger til mig med nye indtryk og vinkler på livet.
Som en anden person for noget tid siden sagde til mig. Nyd det og tag imod det, men husk engang imellem at stoppe op og tænk på hvorfor det hele startede, hvad var dit udgangspunkt, så mister du aldrig fodfæste, men du udvikler dig.
Den sætning sidder som printet i min hjerne og hvor har hun dog ret.
Jeg ønskede et bedre imorgen. Og med blandt andet værktøjer fra "Hvad venter du egentlig på?" skrevet af Sofia Manning tog jeg springet.
Du har mulighed for at vinde hendes bog på Amio.dk, da hun har doneret hele 3 bøger til brugerne på Amio.dk.
Er du nysgerrig kan du også læse uddrag fra min email til hende.
Endnu en utrolig spændende person jeg har fået lov til at lære lidt at kende med udspring fra Amio.dk.
Jeg er simpelthen så taknemmelig for de mange mennesker jeg har fået mulighed for at tale med og lære at kende på min nye vej. Det er som en magnet på tiltrækkelse af netværk med nye spændende personer.
Det kan også være lidt overvældende, men på den gode måde og jeg suger til mig med nye indtryk og vinkler på livet.
Som en anden person for noget tid siden sagde til mig. Nyd det og tag imod det, men husk engang imellem at stoppe op og tænk på hvorfor det hele startede, hvad var dit udgangspunkt, så mister du aldrig fodfæste, men du udvikler dig.
Den sætning sidder som printet i min hjerne og hvor har hun dog ret.
Jeg ønskede et bedre imorgen. Og med blandt andet værktøjer fra "Hvad venter du egentlig på?" skrevet af Sofia Manning tog jeg springet.
Du har mulighed for at vinde hendes bog på Amio.dk, da hun har doneret hele 3 bøger til brugerne på Amio.dk.
Er du nysgerrig kan du også læse uddrag fra min email til hende.
Abonner på:
Opslag (Atom)