Hvor har du sovet i nat?

I dag vågnede jeg til lyden af kaffemaskinens sidste krampetrækninger inden kanden var fuld.
Jeg var faktisk faldet i søvn inde i stuen, så jeg vågnede med skøn udsigt og solskin.
Vores stue har ingen gardiner, da vi jo ingen naboer har, så det er slet ikke nødvendigt.
Så slipper jeg også for at vaske dem:)

Dette er udsigten i stuen.

For det skarpe øje, vil du til højre kunne  se vores flagstang. Juletræet fra sidste år, nu uden grene og stammen malet hvid. Så kan vi altid tage vores flagstang med os, hvis vi flytter en dag:)






Endnu bedre var det, at børnene sov endnu (her hos os sover vores børn længe-hurra) og jeg kunne gå udenfor og nyde min kaffe i stilhed og solskinsvejr.
Sikke en fantastisk start på dagen.
Jeg synes jeg kan mærke, at energien er ved at være tilbage efter en hektisk uge, med lidt sygdom oveni og jeg glæder mig allerede til på mandag og endnu mere Amio.dk.
Men først holder jeg lidt weekendfri, i solskinsvejr.

Voksenhjælp

TikTak - tiden går
Det er jo bestemt ikke fordi jeg ikke har haft noget at fortælle i den seneste tid.
Tiden har dog ikke været til min kære blog også. Når jeg endelig har været færdig med Amio.dk, så har jeg simpelthen lukket min PC for at bruge min øvrige tid på børn, hus, mand og en smule fritid.

Krig og fisk
I sidste uge tog jeg op til Klitmøller for at holde lidt ferie sammen med børnene hos svigerfamilien. Tænk, jeg havde pakket to store poser med overtøj, så vi var klar til Vesterhavet. Vi kom ikke udenfor en dør. Ren afslapning i pyjamas det meste af tiden.

Jeg introducerede Xandar for kortspillet "Fisk" og "Krig" og så gik timerne hurtigt, for han blev helt bidt af at spille kort. Skønt, jeg er selv en lille spillefugl hvad kortspil angår. Som Phillip så fint fortalte Bedstefar, "ja du kan godt glemme at snyde min mor, for hun tæller kort." Det er nu rigtig nok, jeg elsker tal og statistik og jeg har en elefanthjerne, når det handler om kortspil. Måske jeg skulle tage på Casino en dag?

Falsk blondine
Jeg har fået en ny søn. Sådan føles det i hvertfald. Xandar har altid haft "langt" hår og jeg elsker det troldehår. Men han har længe spurgt om han ikke måtte blive klippet kort og næsten med gråd i stemme, så jeg overgav mig og tog ham med ned til min min venindes salon, for hende har jeg tiltro til. Hun har reddet mit hår, da det meste forsvandt, da en anden frisør mente jeg skulle farves i noget økologisk pjat, med det resultat, at håret fik en udefinerbar farve og halvdelen knækkede af. Lige hvad hårfarve angår, så er jeg ikke længere i tvivl, jeg holder mig til ren kemi fremover når jeg skal forvandles til falsk blondine og nej tak til økologisk bark og græs!

Xandar er nu blevet en korthåret dreng og jeg må være ærlig, jeg savner min "trold", men Xandar er så glad for det og de første par dage spugte han hver morgen om han stadig var korthåret.
Det har gjort noget ved hans personlighed, for det var som så ofte før når børn rykker sig i udviklingen, så er det pludseligt, men her der skete det selv samme dag!

Så er der lidt om Amio.dk.
Vi har i sidste uge åbnet op for, at man kan blive ambassadør for butiksejere og sig selv på Facebook. Når vi har en stor portion tilmeldte butiksejere, åbner vi op for alle brugere på Amio.dk. Tilknytter man sin butik og andres butikker, sender Amio.dk automatisk et produkt op sin væg med det interval man har ønsket. Det kan være hver dag eller hver 3. dag, det bestemmer man helt selv. Jeg synes det er ret så genialt, når internettet kan arbejde for sig, helt uden at skulle gøre noget selv.
Der kan også være en ekstra gevinst ved at være tilmeldt, men det løfter jeg ikke sløret for endnu:)

Udover dette nye tiltag er jeg også i fuld gang med at finde samarbejdspartnere, som vil være sponsorer på Amio.dk. Det gør jo så, at meget af min tid går med telefon- og emailkorrespondance og et utal af møder. For dig som ikke har læst mit opslag på min Facebookside for noget tid siden, så får du her en lille sjov historie. Jeg griner blot ved at tanken om at skulle skrive det igen.
Jeg stod i København og skulle til et møde. Ude foran bygningen var der et skilt med 132 navne og jeg søgte efter det rigtige navn, for at trykke mig ind. En kvinde på godt og vel 45 år vil jeg tro, stod sammen med en kollega og fik sig en rygepause. Hun kunne jo godt se at jeg stod der og var ved at fare vild i alle disse navne og hjælpsom som hun var sagde hun: "Du skal bare trykke på knappen her - så er der en voksen der kan hjælpe dig." Så havde jeg da hørt det med og jeg havde endda make-up på og støvler med høj hæl...